Indlæser...

Festival: voldtægter kan ikke forhindres

Festivalen kan ikke forhindre voldtægter, når så mange mennesker er samlet, men får ros af politiet for sit arbejde på at forhindre det

11:47, 03. jul 2009 | Peter Elsnab

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema

Annonce

Annonce

ROSKILDE FESTIVAL (ekstrabladet.dk): Roskilde Festival har fået sin anden voldtægtssag. Torsdag anmeldte en kun 15-årig pige en voldtægt foregået i sit telt, og senere har en 24-årig kvinde anmeldt en såkaldt drugrape, hvor hun er blevet bedøvet af et stof i sin drink og voldtaget.

Og disse sager berører festivalledelsen dybt.

- Vi synes simpelthen, det er så frygteligt, at det forekommer. Det er noget af det værste, vi ved. Desværre ved vi, at med 100.000 mennesker samlet er der en lille risiko for det, og vi oplever desværre et par tilfælde hvert år, siger festival-talsmand Esben Danielsen til ekstrabladet.dk.

Kigger efter mørke steder
- Vi er glade for, at den formodede gerningsmand er blevet fanget i det første tilfælde, og vi håber ikke, vi får flere tilfælde at se. Vi kigger meget alvorligt på, hvor der er mørke steder, så det bliver svært at trække folk ind et sted, men når det er foregået i et telt, som det første tilfælde, er det svært at forhindre.

- Men derfor opfordrer vi også hele tiden folk til at holde sig sammen og passe på hinanden, siger Esben Danielsen.

Tænkt på alt
Hos Midt- og Vestsjællands Politi er der stor opbakning til Roskilde Festivals forebyggende arbejde.

- Jeg har kun positivt at sige om Roskilde Festival. Hele organisationen og logistikken bærer præg af, at der er tænkt på alt. Om man skal oplyse mere eller mindre, kan jeg ikke sige, men jeg kan sige, at vi har stor gavn af festivalens vagter.

- De er meget opmærksomme, vi får mange oplysninger fra dem, og de tilbageholder folk, der begår noget kriminelt, siger pressetalsmand Jan Luritzen til ekstrabladet.dk

Annonce