Indlæser...
Nyheder 112

Trafikdræbt mors barn er på ferie

Barnet til ung kvinde, som i eftermiddag blev dræbt på motorcykel, er på ferie med far - bedsteforældre må nu overbringe den forfærdelige nyhed

21:40, 13. jul 2009 | Kate Bluhme

Ulykken nord for Hadsund skete, da den røde varebil med trailer ville svinge til venstre fra Hadsundvej og ned ad den lille Milmosevej. Den unge mor på motorcyklen opdagede ikke, hvad der var på vej, og bragede direkte ind i traileren. (Foto: René Schütze)
Ulykken nord for Hadsund skete, da den røde varebil med trailer ville svinge til venstre fra Hadsundvej og ned ad den lille Milmosevej. Den unge mor på motorcyklen opdagede ikke, hvad der var på vej, og bragede direkte ind i traileren. (Foto: René Schütze)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Det var en ung kvinde sidst i tyverne fra lokalområdet, som sidst på eftermiddagen i dag blev dræbt på motorcykel på en landevej mellem Hadsund og Astrup i Nordjylland.

Det oplyser vagtchef Peter Redder fra Nordjyllands Politi over for ekstrabladet.dk.

- Vi har nu foretaget undersøgelser på ulykkesstedet, og vi anser forløbet for helt klarlagt, siger vagtchefen. - Kvinden på motorcyklen kom fra Hadsund og kørte ad Hadsundvej bag en varebil, som ved Milmosevej skulle dreje til venstre. Det har kvinden ikke bemærket i tide, for hun lagde an til overhaling i det sammen - og kørte med høj fart direkte ind i siden på den trailer, som var spændt efter varebilen. Sammenstødet var så voldsomt, at hun var dræbt på stedet.

Ingen chance for bilisten
Føreren af varebilen er, siger Peter Redder, fysisk uskadt.

- Han har ikke haft nogen som helst chance for at undgå ulykken, siger vagtchefen.

Efter ulykken, som blev anmeldt til alarmcentralen klokken 17.14, måtte politiet ud og underrette pårørende. Den dræbte kvindes forældre blev fundet og fik den grufulde nyhed.

- Men der er et barn, som er med far på ferie. Dem ønskede kvindens forældre selv at sørge for at finde og underrette, siger Peter Redder.

Annonce