Indlæser...

16-årig anholdt for syreangreb

Politiet i London har anholdt en 16-årig dreng for syreangrebet på en 24-årig dansk mand

15:40, 24. jul 2009 | Cordelia Weber

Stedet, hvor den 24-årige dansker blev overhældt med syre. (Foto: TopFoto)
Stedet, hvor den 24-årige dansker blev overhældt med syre. (Foto: TopFoto)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Der er kommet endnu en anholdelse i sagen om den 24-årige danske mand, der for tre uger siden var udsat for et syreangreb i Leytonstone i den østlige del af London.

Ifølge politiken.dk har politiet anholdt en 16-årig dreng, som de har valgt at isolationsfænglse.

Politiet har tidligere anholdt syv personer i forbindelse med overfaldet, hvoraf fem blev løsladt mod kaution. To mænd på 19 og 25 år er sigtet for mordforsøg på danskeren, der har asiatiske rødder.

Den anholdte 16-årige er den tredje i sagen, som politiet mener at kunne påvise, har deltaget i overfaldet, skriver politiken.dk.

Politiet i London arbejder ud fra en teori om, at den 24-årige danske mand med asiatisk baggrund blev angrebet, fordi han havde et forhold til en gift muslimsk kvinde. De mener, der er tale om et 'æres-angreb', hvor familien til den muslimske kvinde har forsøgt at slå den 24-årige ihjel, fordi deres forhold - i familiens øjne - har kastet skam over slægten.

Tvunget til at drikke syre
Danskeren blev overfaldet tæt ved sin bopæl af en gruppe maskerede mænd. De stak den 24-årige to gange i ryggen, tævede ham med mursten, så han mistede synet på det ene øje, overhældte ham med syre og tvang ham også til at drikke svovlsyren.

Manden er nu indlagt på et hospital i London. Han er forbrændt på 50 procent af kroppen, hans tunge er ætset væk, han er blind på det ene øje, og det vides stadig ikke, om han overlever overfaldet.

Politiet har advaret den muslimske kvinde om, at også hendes liv kan være i fare, men det nægter hun. Hun nægter også, at hun har haft et seksuelt forhold til den 24-årige og siger, at de bare var venner.

Politiet i London har valgt at isolationsfængsle en 16-årig dreng i forbindelse med syreangrebet på en dansker.

Alvorligt overfald
Presseofficer Simon Fisher fra Scotland Yard siger til politiken.dk, at angrebet er meget alvorligt.

- Det er en chokerende og meget voldsom forbrydelse, som har påvirket mange i området«, fortæller han.

Efter Scotland Yards opfattelse er der dog tale om en sjælden forbrydelse på trods af mediernes sammenkobling med æresdrab og hævn.

- Mig bekendt er det ikke noget, vi har været udsat for før, siger Simon Fisher til politiken.dk.

Scotland Yard vil ikke oplyse til avisen, om danskeren er blevet afhørt, da hans tilstand stadig er særdeles kritisk.

Simon Fisher oplyser, at danskeren har forbrændinger på 50 procent af kroppen, hvilket i de fleste tilfælde er livstruende.

Annonce