Indlæser...
Nyheder 112

75-årig genkendte hjemmerøver

En 43-årig mand blev søndag fængslet i Odense for et hjemmerøveri mod en kvinde, som senere genkendte ham på gaden

16:25, 09. aug 2009 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Hun lå i sengen hele ugen efter et overfald i sit hjem i Thorsgade i Odense den 1. august. Da den 75-årige kvinde vovede sig på gaden igen, mødte hun den mand, som var røveren, og tilkaldte politiet.

Den 43-årige mand blev søndag fængslet efter et grundlovsforhør i Retten i Odense. Han nægter røveri, men erkender, at han var på kvindens adresse - for at samle tøj ind til hjemløse. Manden er selv hjemløs.

Han passede ifølge politiet den 75-årige op, da hun ville lukke sig ind i sin lejlighed. Da den 43-årige mand forlangte penge, åbnede den ældre kvinde hoveddøren og skreg efter hjælp. Det fik manden til at fortrække. Forinden havde han skubbet hende omkuld og truet hende med et skohorn.

Manden blev fængslet ved Retten i Svendborg.

Annonce