Indlæser...

Retarderet bag hjemmerøverier

En mentalt retarderet og psykisk dreng på 15 år står bag en stribe hjemmerøverier i Østjylland

04:22, 14. aug 2009 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

En 15-årig mentalt retarderet og psykisk syg dreng fra Århus står bag mellem syv og ni hjemmerøverier i Østjylland. Det viser den efterforskning, politiet har foretaget siden hans anholdelse i marts. Under et røveri i Århus tidligere på året medbragte han et skarpladt våben, som han affyrede op i loftet for øjnene af sit offer. Det skriver Århus Stiftstidende.

Drengen er nu varetægtsfængslet på en sikret institution, skriver avisen.

Forbrydelsen med affyring af et skud er først opklaret efter fængslingen af drengen, der i februar blev efterlyst af politiet. Siden da har han lidt efter lidt tilstået den lange række hjemmerøverier.

Overgrebene har været voldsomme og er gået ud over såvel ældre som helt unge borgere i Viby-Hasselager-området i udkanten af Århus.

Arbejdet med at grave sig igennem bunken af drengens tilståelser er stadig i gang, skriver Århus Stiftstidende.

Annonce