SMS Tip

Vejret i dag:

Krisemøde om Vollsmose-skud

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at der bliver skudt mod politiet i Vollsmose, siger Odense-borgmester Jan Boye, der selv tager til den belastede bydel i dag

08:23 - 14. aug. 2009 | Opd. 10:14 | Piet Baunø

null

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at der bliver skudt mod politiet, siger Odenses borgmester, Jan Boye. (Foto: Ole Frederiksen)

null

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Borgmester i Odense Jan Boye blev tidligt fredag morgen kontaktet af Fyns Politi og orienteret om aftenens episode i Odense-bydelen Vollsmose, hvor der blev affyret 6-10 skarpe skud mod politiet.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at politiet ikke kan afvikle en almindelig politiforretning, uden at blive genstand for så voldsom reaktion. Jeg tager kraftigt afstand fra lovløshed og i særdeleshed, at man skyder med skarpt mod politiet. Jeg bakker politiet op med alle midler i denne sag og har fuld forståelse for, at man efter skudepisoden trak sig fra områdetm, siger Jan Boye til ekstrabladet.dk.

Akut krisemøde
Han mødes normalt hver mandag med repræsentanter fra politiet og skoler i relation til det forebyggende arbejde, men den gruppe mennesker er på baggrund af skudepisoden hasteindkaldt til et møde allerede i dag.

- Vi skal mødes i dag og søge at kortlægge baggrunden for, at en så forholdsvis banal politiforretning kan udløse så voldsom og uacceptabel en reaktion. Det er mange år siden vi har set noget der blot minder om det her i Vollsmose, og baggrunden skal undersøges til bunds - det har højeste prioritet, siger Jan Boye.

Tager selv til Vollsmose
Ud over de skarpe skud mod politiet, hvor projektilerne fløj om ørerne på politifolkene var Vollsmose i aftes og nat præget af hærværk og ildspåsættelser, hvorved fem biler udbrændte totalt.

- Jeg tager selv ud til Vollsmose i dag for at tale med folk for at prøve at finde ud af hvad der kan ligge til grund for skudepisoden, som er en voldsom, negativ eskalering i forholdet mellem politiet og nogle af beboerne derude. Vi må simpelthen kortlægge årsagen, så vi kan forebygge lignende hændelser i fremtiden, så politiet kan udføre deres arbejde uden at sætte livet på spil, siger Jan Boye til ekstrabladet.dk.

Annonce

  • Mest læste på ekstrabladet.dk lige nu

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img