Indlæser...
Nyheder 112

Arctic Sea er fundet

Ifølge Kap Verdes kystbevogtning er fragtskibet set ud for øgruppen i det vestlige Afrika

18:51, 14. aug 2009 | Jakob Rohde-Brøndum

Arctic Seas skæbne har længe været uvis, men nu kræver pirater 1,5 millioner dollar for at frigive besætningen. (Foto: AP)
Arctic Seas skæbne har længe været uvis, men nu kræver pirater 1,5 millioner dollar for at frigive besætningen. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Det finskejede fragtskib Arctic Sea er efter flere dage uden kontakt blevet fundet.

Kystbevogtningen i Kap Verde bekræfter ifølge Aftonbladet, at skibet er set 60 sømil fra øgruppen i det vestlige Afrika.

Samtidig forlyder det, at pirater kræver 1,5 millioner dollar for at frigive de 15 søfolk om bord.

Kapret i Østersøen
Indtil i dag havde ingen hverken set eller hørt fra den russiske besætning siden den 30. juli, hvor det blev sporet til at være i Atlanterhavet ud for den franske kyst.

En uge tidligere, fredag den 24. juli, blev skibet kortvarigt kapret i svensk farvand af mellem otte og 10 kaprere, som sejlede frem til Arctic Sea i en hurtig gummibåd.

Kaprerne gav sig ud for at være politi og sagde, at de ledte efter narkotika.

Besætningen på 15 mand blev bagbundet, og flere blev slået og fik mindre skader.

Rederi undersøgte selv kapringen
Efter cirka 12 timer løslod kaprerne, der talte engelsk, besætningen og forsvandt uden tilsyneladende at have taget noget med.

Rederiet Solchart gennemførte selv en undersøgelse og afhørte den russiske besætning i dagene efter kapringen.

Og først en uge senere blev kapringen offentlig kendt.

Annonce