Indlæser...

H1N1-ramt efterskole sender flere hjem

Tidligere i dag sendte sportsefterskole i Løgumkloster 40 elever hjem på grund af mistanke om H1N1-influenza

20:38, 17. aug 2009 | Daniel Fonseca

Annonce

  • Oversæt / Translate
45 elever er indtil videre sendt hjem fra sportsefterskolen SINE. (Foto: Kim Petersen)
45 elever er indtil videre sendt hjem fra sportsefterskolen SINE. (Foto: Kim Petersen)

Annonce

I alt 45 unge er nu sendt hjem fra sportsefterskolen SINE i Løgumkloster.

Tildigere i dag blev 40 elever og en lærer sendt hjem, og her vurderede en embedslæge, at der ikke var grund til at lukke skolen.

- Målet er ikke at stoppe epidemien, målet er at begrænse den, sagde Henrik L. Hansen til ritzau. Han er ledende embedslæge ved Embedslægerne Syddanmark.

I mellemtiden er yderligere fem elever dog sendt hjem mistænkt for at være smittet med H1N1-influenzaen.

Hurtigt på benene
Forstanderen fra SINE, René Jacobsen, hæfter sig dog ved, at to elever er kommet retur til skolen.

– Det tager åbenbart ikke længere tid, for de unge mennesker at komme på benene igen. Det tyder på, at vi kommer hurtigt i gang igen, siger forstanderen, der dog ikke har et krystalklart overblik over status, fordi han dagen igennem har haft travlt med at besvare spørgsmål, siger han til Jv.dk

Annonce