Indlæser...

Camilla Broe desperat: Mangler 167.000

Når Camilla Broe sætter fødderne på amerikansk jord, risikerer hun at stå uden en kvalificeret forsvarer. Den danske stat hjælper ikke med en krone

09:57, 18. aug 2009 | Heine Jørgensen, Carsten Norton

Annonce

  • Oversæt / Translate
Camilla Broe står foran en udlevering til USA - Ekstra Bladet og ekstrabladet.tv har mødt hende i Vestre Fængsel. (Foto: Thomas Sjørup)
Camilla Broe står foran en udlevering til USA - Ekstra Bladet og ekstrabladet.tv har mødt hende i Vestre Fængsel. (Foto: Thomas Sjørup)
Sagen kort

Camilla Broe er mistænkt for - sammen med kæresten Fernando Tonelli - at have koordineret indsmugling af 100.000 ecstasypiller fra Holland til USA

I 2007 forlangte USA hende udleveret - og Justitsministeriet accepterede anmodningen

Byretten afviste udleveringen - men landsretten godkendte

Camilla Broe risikerer 60 års fængsel

Annonce

Annonce

Det er ikke kun udsigten til en straf på mere end 60 år, der bekymrer den udleveringstruede Camilla Broe. Hendes forsvarsadvokat Michael Rosen fra Miami forlanger mindst 182.000 kroner for at tage sagen. Men familien har kun 15.000 at gøre godt med.

Camilla Broe har kun en meget lille friværdi i sit hus, og kreditforeningen vil ifølge veninden Kamille Bacher ikke låne penge til en person, der ingen indkomst har.

I det hele taget magter 42-årige Broe ikke at tænke på det forløb, der venter, når de danske myndigheder efter al sandsynlighed udleverer hende i denne uge til retsforfølgelse i USA. Camilla Broes egen vurdering er nemlig, at hendes chancer for at klare frisag ved en amerikansk domstol er ’to procent’. Også selv om hun efter eget udsagn er uskyldig.

– Det er ’psykisk tortur’, siger hun i et eksklusivt interview med Ekstra Bladet Tirsdag og ekstrabladet.tv.

Frygter fængslet
Hendes pårørende forsøger nu desperat at samle de mange penge sammen på hjemmesiden www.camillabroe.com - men der er lang vej hjem. Der er nemlig heller ingen hjælp at hente fra den danske stat.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var der sent mandag samlet blot 15.000 kroner sammen - dermed mangler mindst 167.000 kroner alene for at betale advokaten. Oven i det beløb skal lægges de penge en eventuel kaution kommer til at koste.

Lige nu frygter Camilla Broe allermest de forhold, der venter hende i det amerikanske fængsel:

– Hvordan forestiller du dig, det bliver i USA?

– Forfærdeligt. Simpelthen forfærdeligt. Jeg har hørt så mange forskellige ting. Om fanger, der er bundet sammen i kæder og sådan noget.

Klar til at tilstå
Camilla Broe savner allerede sin 10-årige datter Isabella så meget, at hun er parat til at tilstå alt for hurtigt at komme hjem igen:

– Jeg bliver nødt til at overveje, hvad der er klogest, siger hun nøgternt og tørrer tårerne væk med sin højre hånd.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at komme i kontakt med Camilla Broes eks-kæreste Fernando Tonelli i USA.

Se interviewet herover - og læs mere i Ekstra Bladet Tirsdag

Annonce