Indlæser...
Nyheder 112

70-årig vækket af hjemmerøvere

En 70-årig mand blev tidligt i morges brutalt vækket i sit hjem af to røvere

07:43, 21. aug 2009 | Mikael Rømer

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Omkring klokken fire i morges blev en 70-årig mand brutalt vækket af to røvere i sit hjem på Borgmestervej i Horsens.

- En mand og en kvinde i sort tøj og med sorte hætter skaffede sig adgang til huset ved at bryde et vindue op, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Hans Hoffensetz til ekstrabladet.dk.

De to gerningsmænd vækkede husets 70-årige beboer og pressede ham ned på gulvet.

- De vred hans arm om på ryggen, sagde de ville have penge, siger Hans Hoffensetz.

Manden svarede, at han ingen havde. Parret gentog deres krav, og manden svarede igen fra gulvet, at han ingen havde.

- Det fik dem til sidst til at løbe fra stedet.

De to gerningsmænd talte med sjællandsk dialekt, og poliet omtaler dem som 'narkomanlignende typer'.

Annonce