SMS Tip

Vejret i dag:
-3°

Politiboss: Tilfælde at hund og ikke betjent blev dræbt

Politiet i Århus gør status efter skyderi, hvor politihund blev dræbt - og tre timer lang jagt på tre røvere

13:53 - 21. aug. 2009 | Flemming Mønster, Karsten Gøttler

 København -3°
 Odense -3°
 Århus -5°
 Aalborg -4°
 Esbjerg -4°

Sponsor

Med anholdelsen af den tredje og formodet sidste bankrøver, er den gigantiske, tre timer lange politijagt i det nordlige Århus omkring Danmarks Radio og Journalisthøjskolen kronet med held.

De tre anholdte er for kort tid siden ført væk, iført hvide papirsdragter.

Efter et gennemført røveri mod Nordea på Randersvej klokken 10.17 trak de tre østeuropæiske røvere deres våben og affyrede 8-10 skud mod politiet, hvorved en politihund blev dræbt.

Ifølge politikommissær Mogens Brøndum var det helt tilfældigt, at det var en hund og ikke en betjent, der måtte lade livet.

Ud over, at politiet har haft en talstærk og bevæbnet styrke, suppleret med helikopterovervågning, sat ind i jagten, skyldes fangsten også en god portion held.

- Helt tilfældigt havde vi en patruljevogn i området. Betjentene fik øje på en grøn Audi årgang 1982 på Hasle Ringvej og syntes, at føreren og passagererne havde en mistænkelig adfærd. De besluttede derfor at bringe bilen til standsning. På det tidspunkt havde vi endnu ikke fået nogen anmeldelse om et røveri, så det har kun været et eller to minutter efter, fortæller Mogens Brøndum.

De tre mænd tog flugten til fods fra bilen, samtidig med at de affyrede deres våben, som politiet ligeledes besvarede med skud.

Den ene af de tre mænd, en 32-årig litauer, blev anholdt øjeblikkeligt, mens de to andre flygtede i retning af koncertstedet Vestereng og Skejby Sygehus.

Klokken ca. 12.40 blev endnu en af røverne anholdt. Han havde gemt sig i noget buskads kun 50 meter fra den først anholdte. Den tredje mand blev anholdt i området for kort tid siden.

Mogens Brøndum kan endnu ikke oplyse om de to sidste anholdte også er fra Litauen.

Annonce

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img