Indlæser...

Rocker-overfald på Nørrebro

Fire-fem rockerlignende typer har fredag eftermiddag overfaldet to mænd på Blågårds Plads på Nørrebro i København, oplyser politiet

14:20, 21. aug 2009 (Opdateret tid: 16:30, 21. aug 2009) | Sune Fischer, Piet Baunø, David Andersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • København prøver igen: Vil sælge hash Bandekrigen: København prøver igen: Vil sælge hash

Annonce

Annonce

To mænd på 20 og 24 år med indvandrerbaggrund er her til eftermiddag blevet slået ned på Blågårds Plads af en flok rockerlignende typer.

- Der er tale om fire-fem rockertyper. De er alle sammen skaldede, og har tatoveringer op ad halsen, siger Københavns Politis centrale vagtleder til ekstrabladet.dk.

- Vi kan ikke udelukke, at der er tale om nogle rockere, som har været inde for at pisse territoriet af, siger han.

Det ene af ofrene fik en ordentlig bule i hovedet, efter at overfaldsmændene slog ham med et jernrør. Den anden af de to yngre mænd blev snittet i ryggen med en kniv.

- Vi leder nu efter gerningsmændene, som er kørt fra stedet i en rød Toyota 4-hjulstrækker. Og muligvis også en hvid Mercedes Sprinter, siger vagtlederen.

Optræk til alvorlig ballade
Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er der en lidt spændt stemning på Nørrebro fredag eftermiddag. Teorierne flyver, om en optrapning af bandekrigen eller mere skyderi og vold efter gårsdagens skyderi mod en politibetjent og rapperen Niarn. Her blev en betjent ramt af skud i armen og i brystet, mens den kendte rapper blev strejfet af et projektil i ansigtet.

Annonce