Indlæser...

Børn kastede sten mod biler på motorvej

Containerbrande og stenkast i Tingbjerg i dag. Politiet mener, at de unge ville markere sig, efter balladen på Nørrebro i går

19:41, 23. aug 2009 | Daniel Fonseca

Politiet affyrede tåregas for at få ro i gaderne på Nørrebro. (Arkivfoto: Local Eyes)
Politiet affyrede tåregas for at få ro i gaderne på Nørrebro. (Arkivfoto: Local Eyes)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Ved 17-tiden her til aften fik politiet meldinger om stenkast og container-brande i Tingbjerg i Brønshøj.

- Der blev sat ild til seks-syv containere, og der blev kastet sten mod Movias-busser, hvoraf en bus fik knust sin rude. Det er unge mennesker, der er betydeligt yngre end lømlerne fra Nørrebro, der vil markere sig og lige gøre opmærksom på, at der er noget, som hedder Tingbjerg, siger den centrale vagtleder Søren Wiborg fra Københavns Politi til ekstrabladet.dk

Børn smadrede bilrude
Balladen førte ikke til nogen anholdelser, men en enkelt episode ryster politiet.

- 100 meter derfra har tre unge drenge på 8-10 år med indvandrerbaggrund kastet med sten mod biler fra en gangsti, der krydser Hillerød-motorvejen. En bilist har fortalt os, at hans forrude blev knust, og det er et held, at han ikke kom noget til. Det er i hvert fald ikke de unge menneskers skyld, at han overlevede, fortæller den centrale vagtleder.

Han beder forældrene til disse drenge om at komme på banen og fortælle ungerne, at det ikke er i orden at bringe andre menneskers liv i fare.

Fænglset i 11 dage
Desuden valgte politiet i dag at fængsle den 35-årige mand, der var den direkte årsag til balladen på Nørrebro i går, fordi han under en tilsyneladende rutinemæssig visitation sparkede en betjent i maven.

- Han bliver sigtet for vold mod tjenestemand i funktion og er nu varetægtsfængslet i 11 dage, siger den centrale vagtleder fra Københavns Politi til ekstrabladet.dk

Manden blev anholdt i går, og blev kort efter anholdelsen bragt til skadestuen med åndedrætsbesvær.

- Han lå bevogtet på skadestuen i Bispebjerg, men efter han havde fået noget astmamedicin fik han det ok igen, og kom tilbage i vores varetægt, siger Søren Wiborg.

Annonce