Indlæser...
Nyheder 112

Anni: Erik lånte penge ud til horehus

Erik Damgaard lånte penge ud til bordeldrift. Sådan lyder de nye anklager mod finansmanden, der nu belastes i sagen, af hans egen kone Anni Fønsby

10:11, 27. aug 2009 | Thea Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Erik Damgaard belastes nu af udtalelser fra sin egen kone, som hun har fremsagt under grundlovsforhøret. 
(Privatfoto)
Erik Damgaard belastes nu af udtalelser fra sin egen kone, som hun har fremsagt under grundlovsforhøret. (Privatfoto)
  • Tema
  • Chokeret Erik til kamp for sine piger Erik og Anni: Chokeret Erik til kamp for sine piger

Annonce

Annonce

Hvordan det hele skal ende ved endnu ingen. Men sagen om og med Anni Fønsby og Erik Damgaard har nu taget endnu en ny og finurlig drejning efter, at udtalelser fra grundlovsforhøret i Odense Ret er blevet offentliggjort.

Referatforbuddet i rufferisagen er - efter klager fra pressen - blevet ophævet af Østre Landsret, og hermed kan offentligheden nu få indsigt i, hvad den anholdte Anni Fønsby forklarede dommeren, da hun den 15. juni blev fremstillet i grundlovsforhør sigtet for bordeldrift, rufferi og skattesvindel.

Lånte 250.000 kr til horehus
Blandt andet fremkom kendiskvinden ifølge BT med udtalelser om, at manden Erik Damgaard helt bevidst havde lånt 250.000 kroner ud til Anni Fønsbys gode veninde Camilla - en veninde, som netop skulle bruge pengene til at starte en ny bordelvirksomhed op på Fredensborgvej i København.

- Erik var med. Han var klar over, at det var penge til et bordel, fastslog Anni Fønsby ifølge BT under grundlovsforhøret.

Erik: Jeg har ikke gjort noget
Erik Damgaard har tidligere hævdet, efter sin løsladelse blot efter en nat i arresten, at han intet har haft med sin kones bordeldrift at gøre.

- Jeg har hjulpet til som enhver anden ægtemand ville gøre det, hvis der var ting, der skulle ordnes, sagde han foran retten, som valgte at varetægtsfængsle Anni ialt i to måneder.

Anni: Erik troede det var lovligt
BT har konfronteret det omstridte jetsetpar med de belastende udtalelser, hvor Anni Fønsby direkte er med til at skade rufferisigtelserne mod sin egen mand. Til det siger Anni Fønsby:

- Erik har ikke troet, at der har været noget ulovligt forbundet med at låne de penge ud. Hvis han mener, at han ikke har vidst, hvad pengene skulle bruges til, så er det det, fastslår Anni Fønsby til BT.

Erik Damgaard har overfor samme dagblad ikke ønsket at kommentere sagen mod ham.

De endelige tiltaleforhold i retssagen mod Anni og Erik vil først foreligge engang i slutningen af september. Efter Annis anholdelse og varetægtsfængsling ønskede Erik Damgaard i første omgang skilsmisse fra Anni Fønsby. Efter Annis løsladelse har parret dog igen fundet sammen. Hvor længe dét forhold vil holde er - ikke mindst på grund af den kommende retssag - lige så uforudsigeligt som den hidtidige saga om Erik og Anni.

Annonce