Indlæser...
Nyheder 112

Marsvins-mishandlere får snart straf

Nu kommer der skred i sagen om de unge, der satte ild til marsvin og bankede det ihjel med golfkøller

13:10, 27. aug 2009 | Daniel Fonseca

Annonce

  • Oversæt / Translate
De unges reaktion på mishandlingen var: 'Herregud, det er jo bare et marsvin. (Foto: Privat)
De unges reaktion på mishandlingen var: 'Herregud, det er jo bare et marsvin. (Foto: Privat)
Og her er det sat i flammer til de unges morbide morskab. (Foto: Privat)
Og her er det sat i flammer til de unges morbide morskab. (Foto: Privat)
Her bliver dyret overhældt med benzin. (Foto: Privat)
Her bliver dyret overhældt med benzin. (Foto: Privat)

Annonce

Annonce

Et marsvin overhældes med benzin, sættes i flammer og prygles med golfkøller, mens den løber skrigende hen ad jorden.

Det var seks-syv unge menneskers uhyggelige morskab tilbage i februar. Nu skal de selv have deres straf.

- Der er rejst tiltale mod seks af de unge, og de risikerer to eller tre måneders fængsel samt frakendelse af retten til at eje og have med dyr at gøre, siger anklager Torben Kaufmann fra Nordjyllands Politi, der skal køre sagen, når den skal i retten i Ålborg.

Anmelder er lettet
De unges brutalitet blev filmet med mobiltelefon - en video ekstrabladet.dk er i besiddelse af, men som læserne er blevet skånet for. Manden der i sin tid anmeldte de unge er Peter Løve Mark, og han er glad for, at der nu endelig kommer skred i sagen:

- Det er meget positivt, for de burde jo slet ikke være i nærheden af dyr. Når de får deres straf, kommer det til at sende en meget stærk signalværdi ud om, at man ikke skal mishandle dyr, siger han til ekstrabladet.dk

Smed lam ud over skrænt
Ifølge loven kan man få 2,5 års fængsel for dyremishandling. Men det var der ikke belæg for i denne sag.

- Vi har kigget på tidligere sager og vurderet denne sag ud fra dem. Vi havde blandet andet en sag sidste år, hvor en person havde smidt et lam ud ud over en skrænt. Han fik 60 dage i fængsel, så vi mener, at det ligger i det lag, siger Torben Kaufmann, der ikke præcist ved, hvornår sagen kommer til at køre.

Det var en pige, der sendte videoklippet videre til Peter Løve Mark, og efterfølgende blev hendes fars bil brændt af. På bilen var også ridset 'Dø, dit svin' . Gerningsmændene er aldrig fundet, men Peter Løve Mark oplyser, at familien ikke er blevet generet siden da.

Annonce