Indlæser...
Nyheder 112

Hjemmerøveri i Skive

Tre personer blev i nat truet med kniv og pistol til at udlevere penge og mobiltelefon

08:27, 28. aug 2009 | Jakob Rohde-Brøndum

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Tre personer blev i nat udsat for et hjemmerøveri i en villa på adressen Søndre Dås i Skive.

Bevæbnet med kniv og en pistol tvang to mænd sig kl. 00.26 adgang til villaen, hvor de truede to mænd på 45 og 21 år samt en kvinde på 24 år til at udlevere en del kontanter samt en mobiltelefon.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Niels Peter Olesen, til ekstrabladet.dk.

De tre ofre har ikke været i stand til at give et særligt detaljeret signalement af røverne.

Den ene beskrives som høj og slank. Den anden var noget mindre og tættere af bygning. Han var mørk i huden, men begge talte dansk, oplyser politiet.

Under røveriet bar de begge sorte hættetrøjer.

Har du oplysninger i sagen, kontakt os på 1224@eb.dk

Midt- og Vestjyllands Politi kan kontaktes på tlf.nr. 96101448.

Annonce