Indlæser...

Radikale: Lad Camilla afsone i fodlænke

Senest seks måneder efter en eventuel dom i USA skal Camilla Broe sendes hjem til afsoning i Danmark. Det Radikale Venstre foreslår, det bliver i fodlænke

13:07, 03. sep 2009 | Carsten Norton

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Det ikke Camilla Broe, der får den hårdeste straf. Det er hendes datter, den 10-årige Isabella. Sådan lyder udmeldingen fra Det Radikale Venstre et lille døgn, før 42-årige Broe udleveres til retsforfølgelse i USA. Og for at mildne straffen, når Broe senest seks måneder efter en eventuel dom hjemsendes til afsoning i Danmark, forslår de radikale, at det bliver med fodlænke i stedet for fængselscelle.

- Det Radikale Venstre mener, at eneforsørgere skal have bedre muligheder for at afsone med elektronisk fodlænke. I dag er det kun indsatte, der afsoner en dom på tre måneder eller mindre, der har den mulighed. Vi foreslår, at eneforsørgere får mulighed for at afsone med elektronisk fodlænke ved længerevarende domme, forklarer retsordfører Lone Dybkjær i en udmelding til Ekstra Bladet.

Børn plaget af depression
Forslaget vil ifølge partiet give en lille gruppe ekstremt udsatte børn mulighed for at opretholde et lidt mere normalt liv. Den chance vil de radikale gerne give, når løsningen skønnes at være til fordel for barnet.

Børn af indsatte er oftere plaget af depression, angst og skyldfølelse. Og når børnene bliver ældre har de tre gange så stor risiko for selv at ende i fængsel som andre.

Annonce