Indlæser...

Camillas sidste minutter i Danmark

Camilla Broe og hendes advokat holdt klokken otte i morges pressemøde i Kastrup Lufthavn, inden den 42-årige dansker bliver sat på et fly til udlevering i USA

09:03, 04. sep 2009 | Mikael Rømer, Carsten Norton

Annonce

  • Oversæt / Translate
Camilla Broes farvel i Kastrup Lufthavn, fredag morgen 8.30, inden turen går til en fængselscelle i Miami. (Foto: Jakob Jørgensen)
Camilla Broes farvel i Kastrup Lufthavn, fredag morgen 8.30, inden turen går til en fængselscelle i Miami. (Foto: Jakob Jørgensen)

Annonce

Annonce

Camilla Broe venter netop nu på sit fly til i Miami i Florida, hvor amerikanske myndigheder har en fængselscelle parat til hende.

Den 42-årige dansker er efter lange juridiske tovtrækkerier udleveret til USA, hvor hun er sigtet i en sag om smugling af mere end 106.000 ecstasypiller.

Inden hun sagde endeligt farvel i lufthavnen, holdt hun sammen med sin forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, pressemøde i Kastrup Lufthavn.

- Jeg er blevet en brik i et politisk spil, sagde en tydeligt udmattet Camilla Broe om sagen på pressemødet.

Læs pressemødet minut for minut her

Sagen er da også enestående i og med, at det er første gang, en dansker er udleveret til et land uden for EU.

- Udleveringen er et udsagn for den manglende retssikkerhed, der nu hersker i Danmark, siger forsvarer Michael Juul Eriksen.

Hvad har du sagt til Isabella - Broes tiårige datter - om mediedækningen, blev Camilla Broe blandt andet spurgt.

- Isabella er ligeglad med medierne. Hun vil bare sjippe og lege, lød svaret.

Foruden en række betjente var også Camilla Broes søster med ved pressemødet.

På spørgsmålet, hvad man gør som mor i en så forfærdelig situation, svarede Camilla Broe:

- Man prøver at være stærk og siger: vi skal nok klare det.

Pressemødet begyndte klokken 8.00. Klokken 8.26 sagde Camilla Broe farvel, og familien sad tilbage i lokalet i lufthavnen.

- Det er dybt fortvivlende, sagde veninden Kamille Bacher - Jeg kendte ikke Camilla dengang, men jeg tror ikke, hun kunne finde på det, hun er sigtet for.

'Til min engel Isabella ...'

I sit afskedsbrev til sin tiårige datter Isabella, skriver Camilla Bro:

- Denne lille æske er til dig. Den er fyldt med kærlighed, varme, støtte og respekt. Den skal du tage frem, når du har behov.

Læs resten af brevet samt Camilla Broes afsked med familien i Arresthuset i Helsingør i Ekstra Bladet i dag

Annonce