Indlæser...

Camilla fik lov at gå i Matas

Da Delta-flyet mod Atlanta lettede kort før middag, bar Camilla Broe på en Matas-pose. Lidt fik hun altså alligevel lov til at tage med sig

11:42, 04. sep 2009 | Mikael Rømer, Carsten Norton

Måske fik Camilla Broe alligevel lov til at tage noget med sig til USA. Matas-posen, hun holder i hånden, havde hun ikke, da hun forlod pressemødet i lufthavnen klokken 8.26. Her går hun om bord flyet omkring klokken 11. (Foto: Jakob Jørgensen)
Måske fik Camilla Broe alligevel lov til at tage noget med sig til USA. Matas-posen, hun holder i hånden, havde hun ikke, da hun forlod pressemødet i lufthavnen klokken 8.26. Her går hun om bord flyet omkring klokken 11. (Foto: Jakob Jørgensen)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Klokken otte i morges holdt den 42-årige Camilla Broe pressemøde i Kastrup Lufthavn, inden hun i selskab med to US marshalls gik om bord et Delta-fly med kurs mod Atlanta.

Amerikanske myndigheder har krævet hende udleveret i en sag om handel med 106.000 ecstasy-piller.

pressemødet sagde Camilla Broe, at det var hårdt at sige farvel til sin tiårige datter Isabella i går.

Isabella ved, hvad der skal ske og 'skriger på fred og ro og vil bare gerne være almindelig som andre børn', sagde Camilla Broe.

Barmhjertige betjente?
Hun gentog, at hun ikke må have noget med sig på turen over Atlanten, ikke engang ting til personlig pleje.

- Jeg må have et billede af min datter og 200 dollar med, sagde hun.

Hun havde da heller intet på sig, da hun sammen med en flok betjente forlod pressemødet klokken 8.26 i morges.

Men da Camilla Broe steg om bord flyet, der lettede planmæssigt 11.25, bar hun på en lille Matas-pose.

Meget tyder altså på, at de to US marshalls har forbarmet sig en smule over den danske kvinde og ladet hende foretage et sidste øjebliks indkøb, inden udleveringen til USA.

Ifølge Camilla Broes forsvarer, Michael Juul Eriksen, bliver der formentlig holdt retsmøde i sagen i Miami på tirsdag.

Annonce