Indlæser...

Camilla Broe møder netop nu sin forsvarer

For første gang mødes Camilla Broe med sin amerikanske stjerne-forsvarsadvokat

17:06, 07. sep 2009 | Carsten Norton

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

MIAMI (Ekstra Bladet): I disse minutter mødes den fængslede dansker Camilla Broe for første gang med den kvinde, som skal hjælpe hende igennem det amerikanske rets-maskineri.

Stjerne-advokat Theresa van Vliet er netop gået ind i det fængsel i Miami, hvor Camilla Broe sidder bag tremmer.

Ekstra Bladet havde lejlighed til kort at tale med Theresa Van Vliet.

Hun slog fast, at der i morgen eftermiddag (lokal tid) vil blive holdt et forberedende retsmøde i Magistrates Court i Miami.

Her skal anklageren i grove træk fremlægge beviserne mod den danske kvinde for dommeren.

Men spørgsmålet om, hvorvidt Camilla Broe kan løslades mod kaution, vil ikke blive behandlet under det retsmøde.

Anklager Armando Rosquete bekræfter, at han vil anmode retten om at få tre dage til at forberede sig på at skulle diskutere spørgsmålet om kaution.

Theresa van Vliet - en kontant midaldrende kvinde i lyserød skjorte, bukser og sorte solbriller - regner med at skulle tilbringe cirka tre timer i fængslet sammen med Camilla Broe her til eftermiddag og aften dansk tid.

De to skal gennemgå sagens akter, og der er ingen tvivl om, at Van Vliet ved, hvad hun har med at gøre. Hun er selv tidligere chef-anklager indenfor narkotika-området, men valgte på et tidspunkt at hoppe over på den anden side af bordet som forsvarer.

Ekstra Bladets reporter følger sagen og mødes med Theresa Van Vliet efter hendes besøg hos Camilla Broe.

Annonce