Indlæser...

Camilla Broe for retten om kort tid

Camilla Broe for en dommer i en 'preliminary hearing' klokken 19.30

18:15, 08. sep 2009 (Opdateret tid: 18:22, 08. sep 2009) | Piet Baunø, Carsten Norton

Camilla Broe kommer for en dommer klokken 19.30 (dansk tid)
Camilla Broe kommer for en dommer klokken 19.30 (dansk tid)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Klokken 19.30 (dansk tid) kommer 42-årige danske narkotiltalte Camilla Broe for en dommer i USA.

Det sker ved en såkaldt 'preliminary hearing', der mest af alt minder om et grundlovsforhør.

Det foregår i Magistrates Court i det centrale Miami, og sagens dommer er Chris M. McAliley.

Ved 'grundlovsforhøret' skal Camilla Broe oplyse, hvorvidt hun er bekendt med anklagerne mod hende, og hun vil derefter erklære sig uskyldig i anklagerne.

Derpå vil sagens anklager, Armando Rosquete, i grove træk fremlægge sagen for dommeren.

Camilla Broes forsvarer, Theresa van Vliet, vil efterfølgende begære Camilla Broe løsladt mod kaution, hvorefter det er standardprocedure, at anklagemyndigheden anmoder om tre dages betænkningstid i forhold til kravet om løsladelse.

Anklager Armando Rosquete har fuldstændgi afvist at udtale sig om sagen, mens den verserer, og dommer Chris M. McAliley har ligeledes overfor ekstrabladet.dk afvist at udtale sig i forbindelse med dagens retsmøde.

Retsmødet, der ventes at vare 60 minutter, er tilgængeligt for offentligheden, men der er totalt forbud mod at fotografere i retten eller medbringe andet elektronisk udstyr, der kan forevige eller transmittere hele eller dele af retshandlingen.

Overtrædes forbuddet straffes det med en øjeblikkelig dom på 60 dages ubetinget fængsel.

Annonce