Indlæser...

– Vi skyder i selvforsvar

Unge gadekrigere fra Mjørnerparken bryder tavsheden

04:00, 10. sep 2009 | Sune Fischer

Brothas melder klar, hvis AK81 kommer på dødspatrulje i Mjølnerparken. (Foto: Kenneth Meyer)
Brothas melder klar, hvis AK81 kommer på dødspatrulje i Mjølnerparken. (Foto: Kenneth Meyer) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema

Annonce

Annonce

Meldingen er klar:

– Kommer der nogen, der vil os ondt, så skyder vi.

Efter godt et års tavshed, vælger en gruppe unge fra Mjølnerparken på Nørrebro nu at stå frem.

Gruppen har været med i bandekrigen, siden konflikten med drabet på 21-årige Osman Nuri Dogan i Tingbjerg 14. august brød ud i lys lue.

Siden har det københavnske boligområde gentagne gange sat rammen om skyderier med både døde og sårede til følge.

Fordrejet virkelighed
Om aftenen 27. februar blev 25-årige Mustafa Shakir Hsownay likvideret af en dødspatrulje i Mjølnerparken. Han sad i en bil - på vej hjem fra arbejde. En aften i november sidste år blev to andre unge mænd ramt af skud tæt ved Mjølnerparken.

– Normalt snakker vi ikke med pressen. Men siden krigen begyndte, er virkeligheden alt for ofte blevet fordrejet, siger de unge, der ønsker at være anonyme.

For en måneds tid siden begyndte de unge offentligt at kalde sig Brothas. Og politiet tøver ikke med at kalde dem en bande.

– Det er forkert. Vi er ikke en bande. Vi er en gruppe barndomsvenner, der står sammen og forsvarer os, siger gruppens talsmand.

– Men I skyder jo også?

– Vi forsvarer os. Det bliver vi nødt til, siger talsmanden.

Han ønsker ikke at gå i detaljer. Men gruppen har tidligere vist, at de er klar til at give svar på tiltale.

I juni måtte en Hells Angels-relateret dødspatrulje på togt i Mjølnerparken skyndsomt tage flugten, da der blev skudt igen fra bebyggelsen. En 21-årig mand med tilknytning til AK81, der sad i bilen blev såret af metalsplinter fra den anskudte bil.

I krig med Hells Angels
– Jønke kalder det en kulturkonflikt. Han forsøger at gøre krigen til et spørgsmål om race. Men det passer ikke. Vi hader ikke Danmark eller danskere. Der er også danskere med i vores gruppe. Det er kun Hells Angels, vi er i krig med, siger talsmanden.

Igen i går var gruppen fra Mjølnerparken i medierne. Det blev påstået, at gruppen var på ind i Bandidos.

– Det passer heller ikke. Vi en selvstændig gruppe. Det er rigtigt, at enkeltpersoner med forbindelse til Mjølnerparken har taget kontakt til Bandidos, forklarer de unge.

Annonce