Indlæser...

Cyklist dræbt i højresvingsulykke

Årets første højresvingsdrab: En 48-årig mandlig cyklist afgik her til formiddag ved døden, efter at være blevet offer i en højresvingsulykke

11:34, 10. sep 2009 | Thea Pedersen


Vis stort kort Ulykken skete ud for Tagensvej 186 i Københavns Nordvestkvarter.

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Der nåede at gå et helt år med den gode statistik, men i dag kom så årets første offer for de farlige højresvingskørende biler. Her til morgen blev en 48-årig cyklist kørt ned af en højresvingende kassevogn ud for Tagensvej 186 i Københavns Nordvestkvarter.

Den 48-årige, mandlige cyklist blev slemt tilredt af sammenstødet med kassevognen, der skete i den travle morgentrafik kl. 7.41.

- Hans skader stod ikke til at redde, og han afgik ved døden kl. 10, oplyser Ordenspolitiets Centrale Vagtchef til ekstrabladet.dk.

Føreren af kassevognen kom ikke noget til men er naturligt i chok efter ulykken.

Det er blot to dage siden, at Rådet for Større Færdselssikkerhed offentliggjorde de positive tal om, at der siden september sidste år ikke er blevet registreret nogen højresvingsulykke med dødelig udgang. Den statistik satte dagens ulykke desværre en stopper for.

I 2008 døde 12 personer i højresvingsulykker i årets første ni måneder. På denne hjemmeside kan du få gode råd til, hvordan du selv undgår at blive involveret i en højresvingsulykke.

Annonce