SMS Tip

Vejret i dag:
-3°

Betjent truede med at trække pistol ved skole

Politiet brugte peberspray, da fire yngre mænd blev anholdt efter tumult ved Lyngby Handelsskole fredag eftermiddag

16:08 - 11. sep. 2009 | Opd. 18:23 | Jakob Rohde-Brøndum, Lars Werge

 København -3°
 Odense -3°
 Århus -5°
 Aalborg -4°
 Esbjerg -5°

Sponsor

Der var fredag eftermiddag optræk til et større slagsmål ved Lyngby Handelsskole på Lundtoftevej.

Omkring 30 personer havde taget opstilling udenfor skolen, mens 30 andre forsamlede sig inde på skolen.

- Der var tilsyneladende et eller andet, der skulle betales tilbage, men det udviklede sig heldigvis aldrig til et egentligt slagsmål, siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi til ekstrabladet.dk.

Da politiet ankom til stedet havde flere personer svært ved at forstå politiets anvisninger, og politiet måtte bruge peberspray for at dæmpe gemytterne.

- Fire blev anholdt, men de er løsladt igen. De er dog sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, siger vagtchefen.

Under tumulten truede en af ballademagerne politiet med sin kamphund.

- Betjenten måtte true med at trække sin pistol for at få ham til at trække hunden tilbage.

Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger er de to grupperinger fra henholdsvis Kokkedal og Lyngby.

- Jeg kan bekræfte, at flere af de involverede er fra Nivå/Kokkedal-området, siger vagtchefen.

Annonce

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img