Indlæser...
Nyheder 112

Flugtbilist dræbt af politiet

En 40-årig mand blev lørdag morgen skudt og dræbt af politiet på Rådvadsvej i Københavns nordvestkvarter efter en biljagt

10:07, 19. aug 2006 (Opdateret tid: 11:18, 19. aug 2006) | /ritzau/

Annonce

  • Oversæt / Translate
Biljagten fik en dramatisk ende på Rådvadsvej, da bilen forulykkede og føreren skudt af politiet.
Biljagten fik en dramatisk ende på Rådvadsvej, da bilen forulykkede og føreren skudt af politiet.

Annonce

En 40-årig flugtbilist blev lørdag morgen skudt og dræbt af politiet på Rådvadsvej i Københavns nordvestkvarter efter en længere biljagt. To andre personer i bilen blev anholdt - den ene er efterlyst for drab.

Det var en hundepatrulje, som opdagede bilen med den efterlyste mand, og patruljen satte efter den.

Jagten sluttede på Rådvadsvej ved Utterslev Mose i Københavns nordvestkvarter. Her påkørte flugtbilen en anden bil, og betjentene følte sig så truet, at de afgav 'en række skud'. Derefter stoppede flugtbilen, og politiet anholdt de to mænd i bilen, mens føreren var blevet ramt af skuddene - angiveligt i hovedet.

I bilen befandt sig en 21-årig mand, der har tilstået, at han i februar dræbte en 29-årig tuneser på Voldes Bodega i Brønshøj.

En repræsentant for statsadvokaten for København er - som reglerne foreskriver - i gang med at undersøge skudepisoden.

Annonce