Indlæser...
Nyheder 112

73-årig blev gruppevoldtaget i Spanien

En 73-årig norsk kvinde fik i dag tilkendt en erstatning på 200.000 norske kroner efter en gruppevoldtægt i Spanien

16:19, 17. sep 2009 | Astrid Højbjerg

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

En 73 år gammel norsk kvinde har netop fået tilkendt en erstatning på 200.000 norske kroner efter hun blev gruppevoldtaget i Spanien i 2004. Det skriver vg.no

Voldtaget på skift af indbrudsmænd
Kvinden befandt sig i sin lejlighed i Spanien i 2004, da tre mænd brød ind i hendes hjem.

Gerningsmændene udsatte den 73-årige for grov vold og trusler, inden de på skift voldtog hende.

To af de tre gerningsmænd blev dømt for forbrydelsen og blev idømt fem og 12 års fængsel. Den tredje gerningsmand er aldrig blevet fundet.

Gerningsmændene blev også dømt til at betale kvinden en erstatning på 300.000 danske kroner, men kvinden så aldrig skyggen af erstatningen.

Afslag på erstatning i Spanien
Kvinden søgte efterfølgende erstatning hos det norske erstatningsudvalg for voldsofre men fik afslag, da forbrydelsen ikke var sket i Norge, og fordi Spanien har tilsluttet sig en europæisk konvention om voldsoffererstatning.

Den spanske ordning omfatter dog ikke økonomisk oprejsning, og derfor har det norske erstatningsudvalg for voldsofre taget sagen op igen og har nu besluttet at tilkende den 73-årige erstatning fra den norske statskasse.

Annonce