Tilbage til mobilsitet
Indlæser...
Nyheder 112

Iran gennemfører hængning

Dreng, der var 17 år, da han dræbte en anden dreng med et stykke glas, er blevet hængt i et iransk fængsel

18:45, 11. okt 2009 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Iran har henrettet en mand, der var under 18 år, da han dræbte en dreng med et stykke glas, oplyser iranske medier. Henrettelsen blev gennemført til trods for, at EU havde appelleret til Iran om at skåne mandens liv.

De iranske myndigheder oplyser, at Behnoud Shojaie blev henrettet ved hængning søndag i Teherans berygtede Evin-fængsel. Henrettelsen fandt sted, efter at det ikke var lykkedes at overtale pårørende til offeret om at benåde den dødsdømte.

Ifølge Irans sharialovgivning kan ofrenes familie benåde en dødsdømt morder mod at få finansiel kompensation, også kaldet blodpenge.

- Der er blevet gjort store bestræbelser på at nå til en forsoning i denne sag, men de viste sig frugtesløse, og Behnoud blev henrettet i morges, oplyser nyhedsbureauet Fars.

Amnesty International oplyser, at Shojaie greb ind for at standse et slagsmål mellem en ven og en anden dreng. Shojaie dolkede drengen med et stykke glas efter at denne havde truet ham med en kniv. Menneskeretsorganisationen siger, at Shojaie var 17 år gammel, da drabet fandt sted for fire år siden.

Iran er efter Kina det land i verden, der foretager flest henrettelser. Sidste år blev 346 mennesker henrettet i Iran, oplyser Amnesty.

Annonce