Tilbage til mobilsitet
Indlæser...
Nyheder 112

Ligene flyder i Rios gader

Et halvt hundrede mennesker er blevet dræbt i Rio de Janeiros brutale bandekrig

05:43, 27. okt 2009 | Mikkel Selin

En uidentificeret mand er seneste offer for bandekrigen i Rio. (Foto: AP)
En uidentificeret mand er seneste offer for bandekrigen i Rio. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Politiet sætter hårdt ind over for banderne, men det virker som en umulig kamp. (Foto: AP)
Politiet sætter hårdt ind over for banderne, men det virker som en umulig kamp. (Foto: AP)
  • Tema
  • TV: Dansende 5-årig skudt ned af bande Bandekrigen: TV: Dansende 5-årig skudt ned af bande

Annonce

En blodig bandekrig raser med uformindsket styrke i Rio de Janeiro.

I løbet af de seneste 10 dage er cirka 50 mennesker blevet dræbt i byens lovløse slumkvarterer, hvor banderne kæmper om kontrollen over narkohandlen.

Bølgen af vold vækker især opmærksomhed, fordi den brasilianske storby skal være vært for OL i 2016.

Bandeopgøret, som udkæmpes med automatrifler og granater, er gået værst ud over slumkvarteret Morro dos Macacos, som ligger bare to kilometer fra det stadion, hvor åbningsceremonien skal finde sted.

Her har banderne vist deres brutalitet ved at skyde en politihelikopter ned med maskingeværer. Tre politifolk blev dræbt ved episoden.

Selv om krigen udkæmpes mellem politiet og narkobander, er adskillige uskyldige også blevet dræbt i opgøret.

Senest var det en mor, som blev dræbt af skud, da hun var på vej til sit hjem i et af slumkvartererne sammen med sin familie.

Annonce