Indlæser...

Sandberg forvist fra feriecenter

Ikke kun restauranter og fitness-centre nægter nu rockeren Brian Sandberg adgang af frygt for skudattentater. Nu er han også blev afvist fra feriecenter

11:02, 27. okt 2009 | Thea Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Brian Sandberg er ikke kun blevet forvist fra et fitnesscenter og enkelte restauranter men nu også fra et feriecenter på Lanzarote.
(Foto: Linda Johansen)
Brian Sandberg er ikke kun blevet forvist fra et fitnesscenter og enkelte restauranter men nu også fra et feriecenter på Lanzarote. (Foto: Linda Johansen)

Annonce

Annonce

Det er feriecentret Club La Santa - det populære sports- og familiecenter på Lanzarote - som nu har fulgt eksemplet fra forskellige restauranter og andre sportscentre i Danmark og nægtet rockeren adgang. Det skriver B.T. i dag.

Forbuddet kommer efter, at Sandberg sammen med en veninde havde bestilt et ferieophold til Club La Santa i næste uge.

- Vi undersøgte, om der nu var tale om den rigtige Brian Sandberg, og da det var tilfældet, lod vi meddele via brev til veninden, som havde bestilt rejsen, at vi annullerede hans rejse, men at hun stadig var velkommen, siger Michael Rygaard, salgsdirektør hos Club La Santa til ekstrabladet.dk.

Meget utilfreds Sandberg
Brian Sandbergs veninde accepterede, men kort efter havde salgsdirektøren HA-rockeren i røret. Han var ikke videre tilfreds med rejseselskabets beslutning.

- Nej, han var naturligvis ikke tilfreds. Han syntes ikke, det er rimeligt, at han ikke er velkommen. Men jeg måtte forklare ham, at han jo er en levende skydeskive, hvilket kan gøre vores gæster utrygge og udsætte dem for potentiel risiko. Det er naturligt, at han bliver ophidset, for han er jo den forurettede her, og han har jo også tidligere optrådt som en rolig og venlig gæst hernede, lyder det fra Michael Rygaard.

Har sat advokat på sagen
Club La Santa har nu modtaget et brev fra Brian Sandbergs advokat, som stiller spørgsmålstegn ved afvisningen.

Efter skudepisoden i forrige uge, hvor Brian Sandberg blev forsøgt likvideret på en sushirestaurant i det mondæne Hellerup, valgte blandt andre restauratøren af 'Saison', der ligger tæt på sushirestauranten, simpelthen at gøre kort process og nægte Sandberg at nyde et eventuelt måltid i fremtiden af generelle sikkerhedshensyn.

Hos Club La Santa er det i øjeblikket udelukkende Brian Sandberg, der er blevet forment adgang til de lukrative sted, hvor han så sent som i foråret hyggede sig med HA-talsmand Jørn Jønke Nielsen. Men heller ikke Jønke skal dog regne med at blive budt velkommen på Lanzarote.

Kunderne glade
- Indtil videre har vi jo kun taget stilling til lige Brian Sandberg, men det er klart, som det ser ud nu, så tror jeg, at vi ville tage samme beslutning omkring Jønke, hvis han bestilte en rejse, siger Michael Rygaard, som her til morgen har fået stor opbakning fra kunder, der har ringet ind og tilkendegivet deres sympati for beslutningen.

Også fitness-kæden Well-come Fitness har bedt Brian Sandberg - der i januar blev beskudt under et besøg på juicebaren Joe & the Juice i indre København - om at holde sig væk af hensyn til de andre aktive kunder.

Annonce