Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

JP havde ikke højeste prioritet

Et terrorangreb mod Jyllands-Posten havde ikke højeste prioritet blandt Dave Headleys terrorbagmænd. Indien var vigtigere og det til Headleys store skuffelse

06:27, 30. okt 2009 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Dave Headley fik i juli 2009 besked fra en af sine kontakter i terrorgruppen Lashgar-e-Taiba om at fokusere sin energi på terrorplaner i Indien frem for Danmark.

Sådan er budskabet i en række emailudvekslinger mellem den terrorsigtede pakistansk-amerikaner og en kontakt i Lashgar-e-Taiba, som Headley kalder "Medlem A".

Det skriver Economic Times, som er Indiens førende erhvervsdagblad.

Headley, også kaldet Daaud Gilani, spørger i en mail fra den 9. juli 2009 sin kontakt om følgende:

- Hvad er status på det Nordiske Projekt, er det stadig udskudt på ubestemt tid?

Under et vidneudsagn i retten i Chicago forklarer specialagent Lorenzo Benedict fra FBI, der arbejdede på terrorefterforskningen af Headley, at han mener, at emailudvekslingerne afspejler en desperation hos Headley i forhold til at udsætte angrebet på Jyllands-Posten.

- Jeg ser disse mails som et udtryk for, at i begyndelsen af juli 2009 lagde Medlem A fra Lashgar-e-Taiba større vægt på at bruge Headley til at assistere planlægningen af et nyt attentat i Indien frem for at fuldføre det planlagte angreb mod Danmark, sagde Benedict.

Annonce