Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Pædofil morder begraver offer levende

I Florida har en prøveløsladt fange begravet en niårig pige levende. Han kan se frem til dødsstraf eller fængsel på livstid

16:22, 08. mar 2007 | Mikael Rømer

Annonce

  • Oversæt / Translate
John Evander Couey er for retten i Miami. En jury skal nu vurdere, om Couey får dødsstraf eller fængsel på livstid for mordet på den niårige Jessica Lunsford. (Foto: AP)
John Evander Couey er for retten i Miami. En jury skal nu vurdere, om Couey får dødsstraf eller fængsel på livstid for mordet på den niårige Jessica Lunsford. (Foto: AP)
Niårige Jessica blev i februar 2005 bortført fra sit hjem i Florida. Hun blev senere fundet begravet i to platikposer. (Foto: AP)
Niårige Jessica blev i februar 2005 bortført fra sit hjem i Florida. Hun blev senere fundet begravet i to platikposer. (Foto: AP)

Annonce

I februar 2005 forsvandt Jessica Marie Lunsford fra sit hjem i det centrale Florida. Hendes lig blev senere fundet knap 150 meter fra familiens hjem. Den niårige pige blev voldtaget og bagefter begravet levende, pakket ind i plastikposer.

Retsmedicinske undersøgelser viste, at pigen døde af iltmangel. Hun blev fundet knugende en lilla delfinbamse.

Morderen, den 48-årige John Evander Couey, indrømmede med det samme sin gerning, men sagen blev forhalet på grund af teknikaliteter. John Evander Couey er tidligere dømt i pædofilisager, og da han dræbte Jessica Lunsford, var han prøveløsladt efter en narkodom.

Liget af den niårige pige begravede Couey umiddelbart bag sit 'mobile home'. På madrassen i hans soveværelse fandt retsmedicinerne blod fra pigen.

Sagen har fået såvel Florida som andre amerikanske delstater til at stramme lovgivningen over for sexforbrydelser samt til at indføre skærpet kontrol af pædofilidømte.

Annonce