Tilbage til mobilsitet
Indlæser...
Nyheder 112

94 løsladt efter Nørrebro-uroligheder

Mange varetægtsfængslede efter uroen i København kan se frem til løsladselse. Grundlaget for fortsat fængsling smuldrer, efter uroen holdt op

18:28, 13. mar 2007 (Opdateret tid: 19:32, 13. mar 2007) | /ritzau/

Annonce

  • Oversæt / Translate
Politiet løslod tirsdag 94 personer, der blev anholdt efter urolighederne på Nørrebro. (Foto: Thomas Sjørup)
Politiet løslod tirsdag 94 personer, der blev anholdt efter urolighederne på Nørrebro. (Foto: Thomas Sjørup)

Annonce

Københavns Politi løslod tirsdag 94 personer, som har siddet varetægtsfængslet i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset i København.

- Præcis hvor mange har jeg ikke overblik over, men det er et større antal. Blandt andet en gruppe på 21 personer, som var sigtet for at brænde nogle dæk af, siger chefanklager Bitte Dyrberg til Ritzau.

Først på tirsdagen blev en gruppe på syv mindreårige løsladt. De er sigtet for blandt andet at have stukket ild på en bil på Christianshavn.

Løsladelserne kommer i kølvandet på, at Østre Landsret mandag omgjorde otte af byrettens fængslingskendelser. Begrundelsen lød, at der ikke længere er uro i København, og derfor er risikoen for, at de sigtede vil gentage kriminaliteten markant formindsket.

Annonce