SMS Tip

Vejret i dag:

32 dræbt ved massakre i USA

Mindst 32 personer blev mandag dræbt på et universitet i USA. Gerningsmanden er blandt de dræbte

17:32 - 16. apr. 2007 | Opd. 22:34 | Mikkel Selin, Pernille Christensen

Tip Ekstra Bladet

I alt 33 personer blev mandag dræbt på et teknisk universitet i den amerikanske delstat Virginia. (Foto: AP)

Lig og sårede bæres ud fra universitetet. (Foto: AP)

null

Politiet har anholdt denne person i forbindelse med skyderiet, der er det værste i USA's historie. (Foto: AP)

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Mindst 32 personer blev dræbt mandag, da en bevæbnet galning gik amok på universitetet Virginia Tech i den amerikanske delstat Virginia. Der er tale om den blodigste massakre på en amerikansk skole nogensinde, oplyser amerikanske medier.

Politiet oplyser, at gerningsmanden er blandt de dræbte. Det er dog endnu uklart, om han tog sit eget liv eller blev skudt af politiet.

Fire hospitaler i byerne Roanoke, Christiansburg, Blacksburg og Salem oplyser til tv-stationen CNN, at 29 sårede er blevet bragt til hospitalerne. Flere af de sårede er i overhængende livsfare.

Dræbt i to bygninger
Politichef Wendell Flinchum oplyser, at massakren fandt sted i to forskellige bygninger med to timers mellemrum.

I første omgang blev mindst en person dræbt og flere såret, da der klokken 7.15 lokal tid blev åbnet ild i kollegiet West Ambler Johnston Hall.

Skyderiet udløste kaos på skolen, og politiet ledte intenst efter gerningsmanden. Han blev desværre ikke pågrebet, inden han to timer senere kunne fortsætte sit vanvid.

Skud i klasseværelse
De fleste ofre blev skudt, da gerningsmanden åbnede ild i undervisningsbygningen Norris Hall, hvor ingeniøruddannelsen holder til.

Ingeniørstuderende Josh Wargo befandt sig i et klasseværelse, da han hørte adskillige skud:

- Jeg hørte omkring 40-50 skud, og så hoppede jeg ud af et vindue, fortæller Wargo til ABC News.

- Jeg blev næsten slået bevidstløs, da jeg landede på jorden, men så hørte jeg lyden af knust glas over mit hovede. Og så var det bare med at komme væk, siger han.

Værre end Columbine
Efterfølgende blev universitet, der huser 26.000 studerende, lukket og universitetspræsidenten Charles Steger udsendte en meddelelse:

- I dag blev universitetet ramt af en tragedie af monumentale proportioner. Vi er chokerede og forfærdede.

Studerende Gina Om har svært ved at fatte tragediens omfang:

- Det hele er meget uvirkeligt lige nu. Jeg havde altid troet, at Virginia Tech var en meget sikker skole. Det var en af årsagerne til, at jeg var glad for at gå der, siger Gina Om.

Skudepisoden fandt sted få dage før årsdagen for det hidtil værste skyderi på en uddannelsesinstitution i USA. Massakren på Columbine High School i Colorado i 1999 kostede 15 mennesker livet.

Annonce

  • Mest læste på ekstrabladet.dk lige nu

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img