Indlæser...

Bevæbnet med halvautomatiske våben

Pistolmanden fra Virginia var bevæbnet med skydevåben, der kan affyre en snes kugler på få sekunder

05:30, 17. apr 2007 | Mikkel Selin

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Skuddrabet på 33 mennesker på et universitet i delstaten Virginia har fået debatten om våbenkontrol til at blusse op med fornyet kraft i USA.

De mange unge studerende blev dræbt med skud fra halvautomatiske skydevåben, som med hurtig frekvens kan affyre snesevis af skud.

- Når du har et våben, der hurtigt kan affyre 20, 30 skud, så vil vi se langt flere skader, siger Peter Hamm fra organisationen Brady-kampagnen, der advokerer for strammere våbenkontrol.

Våben – en rettighed
Brady-kampagnen har tidligere udtalt, at det er alt for nemt, at anskaffe sig skydevåben i Virginia - en delstat, hvor mange indbyggere går på jagt.

Flere politikere, blandt andre den republikanske præsidentkandidat John McCain, har været ude og sige, at der ikke skal pilles ved den forfatningssikrede ret til at bære våben.

Kan købes på nettet
Pistolmanden fra Virginia var bevæbnet med en 9 mm. halvautomatisk pistol og en 22 kaliber pistol, der benytter ammunition, som nemt kan erhverves via helt legale hjemmesider på Internettet.

- Høj-kapacitets ammunition med en ekstrem ildkraft, hedder det for eksempel på en af mange hjemmesider, der sælger våben og ammunition.

Tillader angrebsvåben
Med et par klik på hjemmesiden og de fleste amerikanere kan i løbet af få dage få leveret ammunitionen med pakkepost.

En lov, der ville forbyde salg af såkaldte angrebsvåben, blev sidste år forkastet af en republikansk-domineret Kongres.

Annonce