Indlæser...

Massemorder var besat af voldsfilm

23-årige Cho Seung-Hui kopierede brutale scener fra sydkoreansk voldsfilm

16:36, 19. apr 2007 | Mikkel Selin

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Cho Seung-Hui var dybt fascineret af den sydkoreanske voldsfilm ’Oldboy’, som han i dagene op til massemordet i Virginia så om og om igen på video.

Den 23-årige sydkoreanske studerende skød og dræbte 32 personer mandag, da han med to halvautomatiske skydevåben forvandlede det fredelige universitet i Blackburg, Virginia, til et slagtehus.

Cho Seung-Hui holdt en pause i massakren og sendte en postpakke til en amerikansk tv-station, der indeholder breve, videoer og fotografier, som angiveligt begrunder massakren.

Spilde mit blod
I en video taler Cho til kameraet og siger:

- Dette havde ikke behøvet ske. I havde en milliard muligheder for at forhindre, hvad der skete i dag.

- Men I besluttede jer for at spilde mit blod. I tvang mig op i et hjørne og gav mig ingen anden mulighed. Valget var jeres, siger Cho lavmælt.

Hævet til slag
Det overvejende tema i filmen ’Oldboy’ er besættelse og hævn – følelser, som tydeligt kommer til udtryk i Chos breve og videoklip.

På flere af billederne kan man se Cho kopiere scener fra voldsfilmen. Blandt andet på et fotografi, hvor han hæver en hammer til slag.

Annonce