Indlæser...

Massemorder blev mobbet i skolen

USAs værste massemorder, Cho Seung-Hui, blev mobbet gennem en stor del af sin skoletid

22:33, 19. apr 2007 |

Annonce

  • Oversæt / Translate
Cho Seung-Hui, der mandag blev den værste massemorder i USA i nyere tid, blev mobbet gennem en stor del af sin skoletid. (Foto: AP)
Cho Seung-Hui, der mandag blev den værste massemorder i USA i nyere tid, blev mobbet gennem en stor del af sin skoletid. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Lang tid før han mandag stod bag et blodbad, hvor han tog 32 studerende på Virginia Tech med sig i døden, blev den 23-årige Cho Seung-Hui drillet af skolekammerater, der mobbede ham, fordi han var genert og 'talte mærkeligt', siger tidligere klassekammerater til nyhedsbureauet AP.

Chris Davids, der går på Virginia Tech og som fik sit eksamensbevis fra Westfield High School i Chantilly, Virginia, samtidig med Cho i 2003, erindrer den sydkoreanske immigrant, der beskrev sig selv som forfulgt og opfyldt af et voldsomt had over for rige medstuderende, som en person der stort set aldrig ytrede et ord og som ignorerede andres forsøg på at komme i kontakt med ham.

Skrub hjem til Kina
Davids beretter om en engelsktime hvor eleverne efter tur læste op for klassekammeraterne. Da det blev Chos tur kiggede han blot tavst ned i bordet og åbnede han først munden, da læreren truede med at lade ham dumpe.

- Han begyndte at læse med en dyb, mærkelig stemme, som om han havde noget i munden. Hele klassen begyndte at grine og pegede på ham og sagde 'tag hjem til Kina, erindrer Davids.

Folk var onde ved ham
22-årige Stephanie Roberts, der gik i samme klasse som Cho og Davids, fortæller, at Cho også blev drillet inden han kom på high school.

- Mine venner, der gik på samme klassetrin som ham i grundskolen, husker, at han blev drillet. Der var nogen mennesker, der var rigtig onde ved ham. De drillede ham, fordi han var dårlig til engelsk og skubbede ham omkuld og grinede af ham, siger Roberts.

Tomt blik i øjnene
Regan Wilder, 21, gik ligeledes i samme klasse som Cho i grundskolen og på Westfield High School, og hun beretter om en dreng, der på det nærmeste blev opgivet af lærerne.

- Hver gang lærerne forsøgte, at få ham til at deltage i undervisningen svarede han kort og undvigende og trak blot på skuldrene. Til sidst sprang lærerne ham over, fordi de havde opgivet at inddrage ham i den daglige undervisning. Han havde altid det der fandens tomme blik i øjnene. Jeg prøvede i seks år at få øjenkontakt med ham, fordi jeg havde gået op og ned ad ham i årevis, men han så forbi én, som om man ikke var der, siger Regan Wilder.

Annonce