SMS Tip

Vejret i dag:

Kvinde i S-tog fik tre slag og en spytklat

Hun bad ham pænt om at fjerne sine beskidte sko fra tog-sædet. I stedet fik hun tre slag og en spytklat i ansigtet. Nu efterlyses ung overfaldsmand

10:06 - 19. nov. 2009 | Thea Pedersen

SIGNALEMENT:



Overfaldsmanden beskrives som dansk og er ca. 20 år.

Ca. 175 cm. høj og almindelig til veltrænet af bygning. Han er bleg i huden med lyst kortklippet hår, ca. 2 cm. langt uden frisure og med skægstubbe.

Manden var iført en sort hættetrøje med symbol på ryggen af to hunde stående ved siden af hinanden i farverne rød og hvid. Desuden iført mørke jeans og hvide kondisko.

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Man skal passe på med at rette på sine medmennesker og forvente almindelig god opførsel i det offentlige rum. Det måtte en 57-årig dame sande, da hun ved højlys dag blev brutalt overfaldet i S-toget af en vred, ung mand.

Kvinden, der var steget på linje B ved Høje Taastrup Station kl. 11.30, fik selskab af en ung mand, der satte sig ned på nabosædet overfor kvinden, hvorefter han slog begge ben op på det modsatte sæde. Da kvinden pænt men bestemt bad den unge herre om at tage sine beskidte sko ned, kvitterede manden i stedet ved at gå amok.

Slog løs, spyttede og skred
- Han spyttede hende i ansigtet og slog hende flere gange med knytnæve. Så gik han ned i den anden ende af toget og stod af, da toget nåede Taastrup Station, forklarer efterforskningsleder Per Nørgaard fra Københavns Vestegns Politi til ekstrabladet.dk.

Politiet har efter godt en måneds efterforskning af sagen nu valgt at offentliggøre billeder fra S-toget for at få hjælp fra offentligheden.

- Vi kender ikke mandens identitet men håber, at der er nogen, der ved hvem han er. Overfaldet er simpelthen så groft, så ham vil vi meget gerne tale med, siger Per Nørgaard.

Truede efterfølger
Overfaldsmanden forlod efterfølgende stationen. Et vidne valgte i første omgang at følge efter ham, men da overfaldsmanden opdagede dette, vendte han sig om og gjorde vidnet opmærksom på, at det var en dårlig idé.

- Han turde derfor ikke at fortsætte med at følge efter, hvilket er helt forståeligt, lyder det fra efterforskningslederen.

Kvinden slap med et hævet ansigt og lettere skrammer, men var naturligt nok meget chokeret over hændelsen. Manden vil blive sigtet for almindelig vold, hvis han bliver anholdt.

Annonce

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img