Camilla skulle bruges som lokkedue

Amerikanerne lovede Camilla Broe immunitet som belønning for samarbejde

02:13 - 21. nov. 2009 | Carsten Norton

Narkopolitiet i Florida havde oprindeligt planer om at bruge den narkosigtede dansker som undercover-agent. Det fremgår af et dokument fra 2001, som Broes amerikanske forsvarer, Theresa Van Vliet, nu fremviser som bevis for, at den udleverede dansker på daværende tidspunkt var samarbejdsvillig. Anklageren hævder ellers, at Broe flygtede fra USA til Danmark for at slippe for yderligere henvendelser.

Dokumentet, som er dateret 25. januar 2001 og som Ekstra Bladet er i besiddelse af, er en slags kontrakt mellem de føderale myndigheder i USA og Broe, som dengang blev opsøgt af det amerikanske narkopoliti, DEA.

I dokumentet hedder det blandt andet, at “Broe kun har lov til at arbejde undercover, såfremt hun forudgående har udtrykkelig tilladelse fra en føderal agent til ethvert tiltag til samarbejde”.

I kontrakten loves Broe desuden begrænset immunitet under forudsætning af, at hun samarbejder med myndighederne. Men det fremgår også, at amerikanerne forbeholder sig retten til at retsforfølge hende for enhver form for kriminalitet.

Og det skete som bekendt siden i form af anklager om Broes medvirken til smugling af 106.000 ecstasy-piller fra Amsterdam i Holland til Miami i delstaten Florida.

Masser af udlandsrejser
Ud over afsløringen af amerikanernes forsøg på at hverve Broe som lokkedue - formodentlig i forbindelse med efterforskningen af danskerens italienske ekskæreste Fernando Tonelli - argumenterer Van Vliet for, at den nu 42-årige alenemor ikke gemte sig i Danmark. Tværtimod mener Van Vliet, at amerikanerne havde adskillige muligheder for at anholde hende uden for Danmarks grænser i forbindelse med Broes ferie- og arbejdsrelaterede rejser.

Camilla Broe skal blandt andet have været Schweiz i 2003, Spanien i 2004 og 2005, Budapest i 2006 og 2007 ˆ samt i Paris i 2006, hvor datteren Isabella skulle møde sin far.

Især sidstnævnte rejse mener Van Vliet, at de amerikanske myndigheder har været opmærksomme på.

Bevisførelsen for såvel kontrakten fra 2001 som for Broes mange udlandsrejser fremlægges som argumenter for, at dommeren i sagen mod Broe skal slå en streg over hele det anklageskrift, som anklagemyndigheden fremkom med i september i år.

Sker det ikke, kan Broe forvente, at sagen mod hende skemalægges 7. december. Sagen er berammet til fem retsdage, der skal afholdes inden for en to-ugers periode. Såfremt Broe kendes skyldig, risikerer hun en dom på op til 63 års fængsel. Den skal dog senest seks måneder senere veksles til en dansk dom i forbindelse med, at Broe overføres til afsoning herhjemme.