Indlæser...

Muhammedtegninger drev terrortiltalte

Vrede over Muhammed-tegningerne og Irak drev de terrortiltalte til at planlægge bombeangreb mod både Folketinget og Rådhuspladsen, hævder anklagemyndigheden

18:33, 09. maj 2007 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Folketinget, Rådhuspladsen eller et stort politisk møde. Det var ifølge anklagemyndigheden mulige mål for de fire tiltalte i terrorsagen fra Vollsmose, og det var vrede over Muhammed-tegningerne og Danmarks deltagelse i Irak, der drev dem.

Det var anklager Charlotte Alsing Juul, der onsdag i Østre Landsret for alvor løftede sløret for, hvad sagen mod de tiltalte baserer sig på.

Samtidig stod det klart, at hvis de fire mænd nogensinde har været en sammentømret gruppe, så er de det ikke mere. En af de tiltalte, den 32-årige AA, har nemlig allerede i december måned fortalte politiet, at to af de andre havde konkrete planer om at fremstille bomber, der skulle kunne skabe "størst mulig skade" på andre.

Dermed bakker hans forklaring på centrale punkter op om det, som politiets meget omtalte kronvidne i sagen tidligere har rapporteret til Politiets Efterretningstjeneste PET.

Annonce