Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Politiet skal lære ikke at skyde

Dansk politi skal lære af metoder på den finske politiskole for at komme skudepisoder til livs. Politiforbundet vil have finske erfaringer kulegravet

09:04, 17. maj 2007 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Den finske politiskole har fundet en opskrift, der har nedbragt antallet af politiskud fra mere end 100 om året til under 10. Danske betjente affyrede til sammenligning 74 skud sidste år, og derfor vil formand for Politiforbundet Peter Ibsen nu kigge finnerne efter i kortene.

- Vi har i Politiforbundet ikke været opmærksomme på udviklingen i Finland, men jeg vil opfordre til, at deres erfaringer indgår, når politiuddannelsen nu skal reformeres, siger han.

En del af den finske succesopskrift er taktisk træning for at undgå at ende med at trække tjenestepistolen, og det har ifølge sikkerhedschef Tapani Hack i det finske indenrigsministerium været afgørende for, at antallet af politiskud er faldet så drastisk.

En arbejdsgruppe under den danske politiskole skal nu blandt andet undersøge erfaringer fra vores nordiske nabolande.

Annonce