Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Kæresten i chok - bilist dræbt af politiskud i nat

En mandlig bilist er død efter at være blevet ramt af skud affyret af en politibetjent i Kalundborg. Statsadvokaten skal nu vurdere sagen

02:32, 01. dec 2009 (Opdateret tid: 08:39, 01. dec 2009) | Mette Fleckner, Mikkel Selin, Maria Kramer

Annonce

  • Oversæt / Translate
Bilen - efter at politiet havde skudt ind gennem forruden. (Foto: Jens Nielsen)
Bilen - efter at politiet havde skudt ind gennem forruden. (Foto: Jens Nielsen)
Plitiet skød flere gange ind gennem forruden, da bilen kom kørende mod betjentene. (Foto: Jens Nielsen) Se stort billede | Del
Den smadrede bil standsede halvt inde på fortovet. (Foto: Jens Nielsen)
Den smadrede bil standsede halvt inde på fortovet. (Foto: Jens Nielsen)

Annonce

Annonce

Kæresten til den yngre mand, som sent i aftes blev skudt af politiet i Kalundborg, mødte op på stedet efter, at skuddene var faldet.

- Hun var i chok og gik fuldstændig amok, fortæller ekstrabladet.dk's udsendte.

ekstrabladet.dk erfarer, at den yngre mand, som blev skudt og døde, er en kending af det lokale politi.

Politiet vil endnu ikke gå i detaljer med mandens identitet, da ikke alle hans pårørende er underrettet om dødsfaldet.

Efter at have været på stedet hele natten skal Statsadvokaten med hjælp fra eksperter fra rejsheoldet gennemgå sagen og vurdere om politiet handlede korrekt ved at skyde.

Den ulykkelige sag tog sin begyndelse, da politiet kort før midnat fik en anmeldelse om, at en mistænkelig person lyste ind i biler, som var parkeret på Frederik Andersensvej i Kalundborg.

Da en politipatrulje ankom til stedet klokken 23.56, blev de to politifolk mødt af en rød stationcar, der kørte direkte mod dem.

- Politiet affyrede skud mod bilen, der fortsatte væk fra stedet, oplyser pressetalsmand Carsten Andersen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Vidner fortæller til ekstrabladet.dk, at politiet skød ind gennem forruden på bilen tre-fire gange, inden den torpederede en boligblok i Møllestræde.

Bilisten var blevet ramt af pistolskud og sad livløs bag rattet. Han blev bragt til sygehuset i Holbæk, hvor han klokken 00.38 blev erklæret for død.

- Det er nu statsadvokaten, som skal efterforske episoden, og jeg kan derfor ikke sige mere, siger pressetalsmand Carsten Andersen til ekstrabladet.dk.

Se kort over området:

Annonce