Indlæser...

Hunde skal fælde vanvidsbilist

Politiets hunde leder efter spor fra den vanvidsbilist, der i aftes pløjede en 48-årig kvinde ned på åben gade i Tilst

11:18, 01. dec 2009 | Erling Tind Larsen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Politiets hunde afsøger området, hvor den brændende bil blev fundet. (Foto: Claus Bonnerup)
Politiets hunde afsøger området, hvor den brændende bil blev fundet. (Foto: Claus Bonnerup)
Her blev kvinden torpederet af bilen. (Foto: Ernst van Norde)
Her blev kvinden torpederet af bilen. (Foto: Ernst van Norde)

Annonce

Annonce

Politiet mener, at den vanvittige bilist, der i aftes torpederede og dræbte en 48-årig kvinde i Tilst, har efterladt sig afgørende spor i og ved flugtbilen.

Derfor afsøger politiets hunde nu det område, hvor bilen tidligt i morges blev fundet i brand.

Det er politiets teori, at bilisten har forsøgt at slette sine spor ved at brænde bilen af.

Tabte dele ved sammenstødet
Der er tale om en Ford Escort med skader på frontpartiet - og altså ikke en sort BMW, som politiet først efterlyste.

Desuden er politiet i gang med at finde frem til bilens ejer. Bilen er nemlig ikke meldt stjålet.

Ved den voldsomme ulykken tabte flugtbilen nogle dele, og politiet vil nu undersøge, om delene passer til den udbrændte bil.

Lægerne kæmpede forgæves
Ulykken skete 20.30 på Agerøvej i Tilst vest for Århus, nær de store supermarkeder, da bilen i meget høj fart kørte venstre om et helleanlæg, hen over både vejchikaner og vejbump, og ramte direkte ind i den 48-årige kvinde. Sammenstødet kastede hende flere meter op i luften.

- Der var flere vidner til ulykken, men de fik desværre ikke fat i registreringsnummeret på bilen. Der er i hvert fald tale om en bil med betydelige skader på fronten, fortæller vagtchef Peter Hunniche til ekstrabladet.dk.

- Lægerne kæmpede for at redde hende, men hun døde kort efter ankomsten til hospitalet, siger han.

Agerøvej løber på bagsiden af de store supermarkeder som Bilka, BabySam og HTH på Viborgvej.

Annonce