Indlæser...

Vanvidsbilist stadig på fri fod

Den 36-årige vanvidsbilist, der kørte den 48-årige Dorde Meiner ihjel i Tilst, er stadig på flugt fra politiet

13:56, 07. dec 2009 | Thea Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den udbrændte bil, der blev fundet i en plantage tæt på motorvejen. 
(Foto: Claus Bonnerup)
Den udbrændte bil, der blev fundet i en plantage tæt på motorvejen. (Foto: Claus Bonnerup)
Peter Bendix Petersen er fortsat på fri fod men mistænkt for at have trafikdræbt en 48-årig kvinde. 
(Politifoto)
Peter Bendix Petersen er fortsat på fri fod men mistænkt for at have trafikdræbt en 48-årig kvinde. (Politifoto)

Annonce

Annonce

Han er i forvejen kendt af politiet, og i øjeblikket efterlyses han over hele landet. 36-årige Peter Bendix Petersen - der mandag aften kørte den 48-årige Dorde Meiner fra Tilst ihjel efter forudgående at have lagt adskillige kilometer vanvidskørsel bag - er fortsat på fri fod og som sunket i jorden.

- Vi efterlyser ham stadig med en skadet hånd, hvilket kan stamme fra sammenstødet med Dorde Meiner, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til ekstrabladet.dk.

Politiet har opsøgt flere adresser og personer med tilknytning til flugtbilisten men uden held.

Flere tip fra borgerne
- Vi har fået en del tip fra borgerne men uden held, supplerer han.

Dorde Meiner var ude at gå med sin hund, da Peter Bendix Petersen, der efter alt at dømme var føreren af bilen, over en længere strækning kørte i den modsatte vejbane og overså Dorde Meiner, der er mor til to. Hun blev ved sammenstødet slynget 50 meter fra selve ulykkesstedet.

Peter Bendix Petersen er allerede kendt i politiets register. For hvad ønsker myndighederne ikke at oplyse. Dagen efter ulykken fandt politiet flugtbilen udbrændt ved en motorvejsstrækning og uden nummerplader.

Der er har siden ulykken hersket nogen tvivl, om den efterlyste overhovedet havde et kørekort, men det bekræfter politiet nu at han har.

Annonce