Tilbage til mobilsitet
Indlæser...
Nyheder 112

Sværter plejebarn som sexgal tøjte

- Det var hende, der bestemte, hvornår vi skulle dyrke sex, hævder 44-årig familiefar

08:40, 23. jun 2007 | Nils Henrik Frimann

Annonce

  • Oversæt / Translate
Plejefaren til den 14-årige pige kastede ynkeligt skylden på det purunge offer. (Foto: Polfoto)
Plejefaren til den 14-årige pige kastede ynkeligt skylden på det purunge offer. (Foto: Polfoto)

Annonce

Annonce
– Hun var sød, fjollet og tiltrækkende. Hun klædte sig udfordrende. Nedringet. Bar mave. Meget korte kjoler. Hun flirtede, så følelserne løb af med mig ...

En familiefar forsøgte i går i retten i Sorø at tegne et billede af sin blot 15-årige plejedatter nærmest som en billig, sexgal tøjte. Han påstod ligeud, at det altid var pigen, der bestemte, hvornår det umage par skulle have sex!

Den 44-årige plejefar er tiltalt for gennem en periode på et par år at have sexmisbrugt sit purunge plejebarn jævnligt, når hun hver anden weekend var i aflastning hos ham og hans familie i Holbæk.

’Vi var et kærestepar’
Manden optrådte for det meste som en forfulgt uskyldighed, når han forklarede om de talrige samlejer og tilfælde af oralsex, han havde haft med pigen, som var ham betroet efter en aftale med hendes hjemkommune på Sydsjælland.

– Jeg elskede hende. Hun elskede mig. Vores forhold lignede et kærestepars. Jeg tvang hende aldrig til noget. Det foregik altid på hendes præmisser. Lige før vores første samleje sagde hun endda til mig, at hun ville have en erfaren mand, der vidste, hvad det handlede om, når hun skulle have sin seksuelle debut, hævdede manden i retten.

Anklagemyndigheden er af en ganske anden opfattelse. For selv om det er lovligt for en mand at dyrke sex med en pige på 15 år, er det, ifølge straffelovens paragraf 223, ikke tilladt, hvis pigen er hans plejebarn.

Derfor kræver politifuldmægtig Lene Skovsen den 44-årige bag tremmer – ligesom hun vil have ham frakendt retten til at omgås børn og unge under 18 år.

Manden skal, ifølge anklageskriftet, ligefrem have truet pigen med, at hun ville blive tvangsfjernet fra sin elskede mor, hvis hun sladrede om deres langvarige seksuelle forhold.

Mister bror og far
Den opsigtsvækkende sag er historien om en teenagepige, som truer med selvmord efter at have mistet sin storebror og set sin mor og far gennemleve en svær skilsmisse.

Pigen blev anbragt i en døgninstitution ved Holbæk, hvor den senere plejefar arbejdede som pædagogmedhjælper. Hun knyttede sig stærkt til manden. Og da hun blev sendt hjem, blev han hendes kontaktperson og plejefar.

På en tur i 2003 med en skydeklub til Østrig indledte den 44-årige det sexmisbrug, som plejedatteren ifølge anklageskriftet var tvunget til at lægge krop til de næste to år.

Misbrugt mange gange
Han erkendte også, at han havde samleje og dyrkede oralsex med pigen blandt andet på en skyderejse til Tyskland, ved Susåen i Næstved, i et sommerhus på Møn, ved Bon Bon Land og ved Jehovas Vidners Rigssal i Herlufmagle, på badeanstalten i Holbæk og på flere forskellige rastepladser rundt om på Sjælland.

– Vi var også sammen i både hendes og mit hjem, erkendte den 44-årige.

Først da pigen sidste efterår fandt en kæreste, blev kontakten til plejefamilien afbrudt.

Men der gik tre måneder, inden den nu 18-årige pige efter samråd med en veninde meldte plageånden til politiet i Næstved.

Dommen falder senere.

Annonce