Indlæser...

Anklageskrift klar mod kendt læge

Kendt dansk læge tiltalt for i alt fem forhold - herunder blandt andet for at have bestilt kunsttyveri for millioner og for at udstede falske lægeerklæringer

12:03, 10. dec 2009 | Thea Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den kendte læge er nu tiltalt for både kunsttyveri og for at have udstedt falsk lægeerklæring for en indsat.
(Foto: Nicolai Svane)
Den kendte læge er nu tiltalt for både kunsttyveri og for at have udstedt falsk lægeerklæring for en indsat. (Foto: Nicolai Svane)

Annonce

Annonce

Knap fire måneder efter anholdelsen af en kendt dansk læge, er anklageskriftet nu klar. Her ligger det endelig fast, at den 54-årige læge er tiltalt for kunsttyveri i millionklassen efter at have sat to håndlangere til at stjæle malerier af den kendte Cobra-maler Carl Henning Pedersen.

I det tre sider lange anklageskrift er den kendte læge tiltalt for i alt fem forhold. Herunder bestilling af kunsttyveri ved ' direkte eller gennem en mellemmad, at have anstiftet to uidentificerede gerningsmænd til ved indbrud i en lejlighed i Store Kongens Gade at stjæle 8 oliemalerier til en anslået værdi af 472.000 kroner'.

I samme forhold er lægen yderligere tiltalt for at have bestilt tyveri af et særlig dyrt Carl Henning Pedersen maleri til en værdi af 400.000 kr. og for at have viderebragt de stjålne varer til andre personer.

Efter succesfuldt at være blevet overbragt sammenlagt de omkring 21 stjålne kunstværker fra sine håndlangere, har lægen efterfølgende forsøgt at sælge samtlige værker og malerier til galleri-ejere og andre kunstinteresserede.

I alt fire tiltalt
I alt fire personer er tiltalt i sagen. To for at udføre selve de i alt tre tyverier - de to er dog løsladt igen efter udestået afsoning - og den kendte læge sidder fortsat varetægsfængslet i sagen. En fjerde person, som også er tiltalt i samme anklageskrift, er tiltalt for at have indgået en aftale med lægen om en falsk lægeerklæring mod at skaffe designermøbler til gengæld.

- Der er dog ingen andre, der bliver sigtet eller tiltalt i sagen, udtaler politifuldmægtig Tina Davidsen til ekstrabladet.dk.

Politiet har hidtil kun tilvejebragt fire af de stjålne malerier. Dermed mangler fortsat det dyreste Carl Henning Pedersen maleri til 400.000 kroner.

Den kendte læge har siddet anholdt siden starten af august og har nægtet sig skyldig i sagen. Hvornår sagen ender i retten er endnu ikke fastlagt.

Annonce