Indlæser...

To danskere og en franskmand sigtes for vold

Tre personer bliver fremstillet i grundlovsforhør her til formiddag, efter de blev anholdt på Amager i går under demonstrationsmarch

10:07, 13. dec 2009 | Daniel Fonseca

Aktivist bliver anholdt (Foto: Thomas Sjørup)
Aktivist bliver anholdt (Foto: Thomas Sjørup)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

I går blev der slået danmarksrekord da i alt 968 personer blev anholdt under en demonstration, der ellers forløb fredeligt.

I løbet af natten har politiet haft travlt med at løslade 955 af demonstranterne igen, efter de har været buret inde i 'klimafængslet' på Retortvej i Valby.

13 sidder tilbage og tre af dem bliver fremstillet i dag.

- Det drejer sig om en franskmand og to danskere, som bliver sigtet for straffelovens paragraf 119 - det vil sige vold mod tjenestemand, siger iger Henrik Møller Jakobsen fra Københavns Politis klimapressecenter til ekstrabladet.dk

Anholdt med bombe
De anholdte demonstranter dannede bagtrop under klimademonstrationen, da de blev skåret af, fordi enkelte havde kastet med sten og fyrværkeri.

Hvad der skal ske med de sidste 10 anholdte er endnu uvidst. En af disse personer er den person, som i går blev anholdt på Axeltorv med to krysantemumbomber i sin taske.

- Politiet vil gerne vide, hvad hensigten med de krysantemumbomber og de 20 kanonslag, han havde i tasken, var. De ni andre ved jeg ikke noget om endnu, oplyser Henrik Møller Jakobsen.

Annonce