Indlæser...

Alle klimaaktivister løsladt

188 klimaaktivister løsladt efter uroligheder ved Christiania. Seks sigtes for vold mod politiet

07:18, 15. dec 2009 (Opdateret tid: 07:50, 15. dec 2009) | Piet Baunø

188 af de 194 anholdte klimaaktivister er løsladt. (Foto: Mogens Flindt)
188 af de 194 anholdte klimaaktivister er løsladt. (Foto: Mogens Flindt)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

188 klimaaktivister, der blev administrativt tilbageholdt i forbindelse med urolighederne ved Christiania var klokken 05.45 blevet løsladt, oplyser politiets pressetalsmand, Henrik Suhr, til ekstrabladet.dk.

- De er blevet løsladt løbende i løbet af natten, og de sidste blev sat på fri fod klokken 05.45. Vi beholder seks som er sigtet for og fremstilles i grundlovsforhør for vold mod tjenestemand i funktion, siger Henrik Suhr.

De 194 blev anholdt fra klokken 23.43, efter at der var blevet antændt barrikader i Prinsessegade og smidt med brandbomber mod politiet.

Aktivisterne siger over en bred kam til ekstrabladet.dk, at politiet ødelagde fredelige festligheder, da I trængte ind i Christiania?

- Vi var ude for at slukke en brændende barrikade uden for Christiania i Prinsessegade. Vores folk blev angrebet med molotovcocktails og trak sig tilbage. Nogle personer kom ud fra Christiania og geantændte barrikaden, inden vidner så dem løbe ind på værtshuset Woodstock. De oplysninger sammenholdt med at vi blev angrebet med molotovcocktails fik os til at beslutte at 'lukke festen', siger Henrik Suhr til ekstrabladet.dk.

Under aktionen, hvor politiet brugte tåregas mod personer der kastede fyrværkeri og brandbomber mod ordensmagten, var der 12-13 hollændervogne til stede alene ved Prinsessegade, og politiet fik relativt hurtigt kontrol over situationen.

Annonce