Jeg skød i nødværge

– Det var ikke meningen, han skulle dø. Jeg ville bare forsvare mig.

En af landets mest omtalte kriminelle tog i går plads på anklagebænken i Østre Landsret tiltalt for mord.

Trods sin unge alder har den blege, karseklippede, 22-årige Danni Meisler trukket et langt spor af død, sorg og dramatik efter sig.

Den utilpassede Danni uden gode erfaringer med hverken skole eller arbejdsliv dræbte i februar 2006 den 29-årige gulvlægger Kais Attia på den ydmyge beværtning Voldes Bodega i Brønshøj-Husum.

Flugt og skyderi
Det mord skal Danni Meisler nu stå til regnskab for i et nævningeting. Men også tiden efter drabet har været højspændt for den unge mand og dem, han har været i berøring med.

Kort efter at Danni Meisler blev anholdt for drabet, stak han af fra en politibil. Flugten kom til at stå på i hele fem måneder, før den endte brat.

En tidlig morgen opdagede en politipatrulje Danni på bagsædet af en bil. Flugtbilen forsøgte at ræse fra betjentene. Under jagten blev chaufføren, Danni Meislers kammerat, skudt og dræbt af patruljen på Bispebjerg i København.

– Vi frygtede for vores liv og måtte skyde, forklarede de to betjente.

Og den fornemmelse kender Danni Meisler rigtig godt fra sig selv, betroede han i går flere gange nævningene i retten. For det var præcis sådan, han følte det på Voldes Bodega den famøse aften. Og derfor var han nødt til at skyde. Sagde han.

En farlig mand
Godt nok havde han aldrig før mødt gulvlæggeren Kais. Men i hans eget betændte, narkokriminelle miljø summede rygterne om, at Kais var en farlig mand, som vistnok var noget inden for rockergruppen Black Cobra. I hvert fald vidste Danni – fortalte han – at Kais havde truet Dannis stedfar på livet.

– Hvorfor truede han jer? Hvad handlede det om? tørstede dommer, anklager og alle andre i retten efter at vide.

Men det vidste Danni ikke helt præcist. Der var bare nogle stridigheder. Så hvad gør man? Anskaffer sig både en maskinpistol og en halvautomatisk Clock-pistol.

Kiggede mærkeligt
En fredag aften var Danni Meisler på Voldes Bodega, hvor en ven udpegede Kais for ham. Og så steg paranoiaen åbenbart til uanede højder.

– Kais kiggede mærkeligt på mig. Han satte sit glas hårdt ned i bardisken og gik hen mod mig. Han stak sin hånd ned mod sin bukselinning, og jeg så noget sølvagtigt glimte. Måske en kniv eller pistol. Jeg tog min pistol og skød mod ham, mens jeg kiggede den anden vej, sagde Danni, der nægter drab.

Anklageren: – Hvad havde du forestillet dig, der ville ske med ham, når du skød ni gange?

– Jeg holdt bare aftrækkeren inde. Først bagefter opdagede jeg, at der var skudt mange gange. Jeg handlede i panik. Ligesom de politifolk, der senere skød og dræbte min ven, sagde Danni, mens vennerne på tilhørerbænken nikkede anerkendende over pointen.

– Hvis du skød i selvforsvar, hvorfor meldte du dig så ikke til politiet? borede anklageren videre.

– Jeg vidste ikke, at det var selvforsvar. Det var først, da jeg fortalte min advokat, hvad der var sket, at han forklarede mig paragrafferne i loven. Jeg havde handlet i selvforsvar.

Kais Attia lå dræbt uden noget våben på sig. Sagen fortsætter i dag.