Indlæser...
Nyheder 112

Broe-sagen: Læs hele kendelsen

Over 40 sider banker amerikansk dommer sagen om Camilla Broe i jorden - selvom hun er nok så skyldig, skal loven følges, tordner dommeren i sin kendelse

11:42, 06. jan 2010 | Heine Jørgensen

Dommeren i Miami har nu bragt Camilla Broe nærmere en løsladelse, så hun kan komme hjem til sin datter i Danmark. (Foto: Thomas Sjørup)
Dommeren i Miami har nu bragt Camilla Broe nærmere en løsladelse, så hun kan komme hjem til sin datter i Danmark. (Foto: Thomas Sjørup)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Læs hele kendelsen her
Her kan du læse de 40 sider, hvor hele Camilla Broe-sagen gennemgås og vurderes af en dommer i Miami.

Annonce

Annonce

Når man har læst disse 40 sider fra domsstolen i Miami, er man ikke i tvivl: De amerikanske - og til dels de danske myndigheder - har brudt almindelig hæderlighed og retfærdighed i sagen om Camilla Broe. Og særligt de amerikanske politi- og anklagemyndigheder har i den grad smølet.

Som dommeren skriver i sin kendelse, er det IKKE bevist, at Camilla Broe forsøgte at flygte fra retssagen i USA. Tværtimod har Camilla og hendes amerikanske forsvarer i månedsvis, efter hun flyttede tilbage til Danmark, forsøgte at forhandle og samarbejde med de amerikanske myndigheder. Undervejs har Camilla Broe også tilbudt at deltage aktivt i sagens opklaring ved at bære en skjult mikrofon - mod garanti for, at hun ikke senere bliver retsforfulgt eller udvist af USA.

Politisk sag
Den amerikanske dommer er - ifølge kendelsen - ikke overbevist om, at Camilla Broe er uskyldig. Snarere tværtimod. Men almindelig hæderlighed i et retssamfund er vigtigere, især fordi det er anklagemyndigheden, der har smølet undervejs, konkluderer dommeren. Og der er ingen beviser, der kan ændre på, at sagen er forældet, mener han.

Dommeren lægger heller ikke skjul på, at han betragter sagen drevet mere af politik end af fair jura. Det er simpelthen en møgsag, der kunne være endt med domfældelse meget tidligere, hvis ellers myndighederne i USA havde taget sig sammen, vurderer dommeren.

Anklageren i sagen har nu fem dage til at imødekomme kendelsen, som kan appeleres til en højere domstol. Kendelsen er imidlertid så klar, at Camilla Broe har fået en reel chance for at blive sat på fri fod mod kaution.

Annonce