Indlæser...

Susan K's personlighed skal undersøges

Kriminalforsorgen skal forsøge at skabe sig et personligt billede af realitybaben

13:29, 07. jan 2010 | Mette Pedersen

Susan K. skal nu til personlighedsundersøgelse. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Susan K. skal nu til personlighedsundersøgelse. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Hurra for Navy Seals! Susan K: Hurra for Navy Seals!

Annonce

Annonce

Det er meget muligt, at Susan K. i går smagte friheden for første gang siden jul.

Men reality-baben, er bestemt ikke ude af uvejret endnu.

Nu skal hun også have sin personlighed undersøgt i forbindelse med den voldssag, hun har hængende over sit blonde hår, oplyser hendes advokat, Michael Juul Eriksen, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Det er dog forsvareren selv, der har bedt om undersøgelsen.

Susan K's opvækst skal belyses
- Jeg har anmodet om, at der bliver lavet en personundersøgelse af hende. Sådan en undersøgelse spiller en rimelig stor rolle i den her slags sager, siger han og uddyber:

- En personundersøgelse er, når Kriminalforsorgen undersøger en persons personlige forhold. Man deltager i en samtale med Kriminalforsorgen, hvor man får belyst, hvordan ens opvækst har været, hvordan man er som person, og om man har problemer af nogen art, siger han.

Meningen er, at undersøgelsen skal hjælpe Susan K., da der er forskel på, hvordan straffesystemet behandler en vanlig kriminel og en person med personlige forhold, som 'et kort øjeblik har tabt hovedet,' som Michael Juul Eriksen formulerer det.

Samfundstjeneste
Undersøgelsen vil tage nogle uger, og Michael Juul Eriksen forventer, at Susan K.'s sag først vil komme for en dommer inden for en måned til halvanden.

Til den tid håber han, at hun slipper for yderligere fængselsstraf.

- Hun har siddet den tid, hun skal sidde. Så hvis hun skal straffes yderligere, skal den gøres betinget i form af samfundstjeneste, siger han.

Risikerer tre måneder i spjældet
Susan K. blev anholdt natten til 23. december, efter hun havde kastet et ølglas i hovedet på en garderobepige på diskoteket Social Club i Århus.

Den 20-årige garderobepige måtte efterfølgende syes for en tre centimer lang flænge i panden. Susan K. er også sigtet for at have truet et vidne.

I går blev Susan K. løsladt efter 14 dages varetægtsfængsling og tog direkte hjem til sin mor. Her har hun måtte indse, at forholdet, at forholdet til Robinson-deltagerne Søren Petersen ikke holdt til hendes voldsomme udskejelser,

Hun risikerer at få tre måneders fængsel.

Annonce